Dagpenge ABC

Dagpenge fungerer på mange måder som en forsikring. En forsikring, der giver dig kompensation for det økonomiske tab, du lider, når du mister dit job.

Du skal derfor have haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, inden du kan få dagpenge. Enten ved, at du har arbejdet i en tilstrækkelig periode – eller ved at have gennemført en erhvervsrettet uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Ønsker du som nyuddannet at få dagpenge på baggrund af din uddannelse, skal du melde dig ind i a-kassen senest 14 dage efter, du har afsluttet uddannelsen. Er du allerede medlem, skal du senest 14 dage efter endt uddannelse give os skriftligt besked om, at du ønsker dagpenge som nyuddannet. Læs mere om, hvornår det kan betale sig at få dagpengeret som nyuddannet på vores side 'Nyuddannet eller snart færdiguddannet' og i pjecen 'Nyuddannet – og hvad så?'

Gå til siden 'Nyuddannet eller snart færdiguddannet

Læs pjecen 'Nyuddannet - og hvad så?'

Skal du have dagpenge på baggrund af arbejde, er der derfor et krav til, hvor meget du har tjent og hvor mange timer, du har arbejdet. Hvilke krav, du skal opfylde, er afhængig af din situation. Du skal endvidere have været medlem i mindst 1 år.

Vigtigt at vide, hvis du skal have dagpenge

Du får en beskæftigelseskonto

Samtidig med du begynder i en dagpengeperiode, får du en personlig beskæftigelseskonto. Timer fra alt arbejde, du udfører, mens du er ledig, bliver sat ind på kontoen. Der er stort set tale om den samme slags arbejde, som du kan bruge til at opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav. Det vil sige løntimer, som du har udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår – og som er indberettet til SKAT. Udenlandsk arbejde og visse typer af lønnede hverv går også ind på kontoen.

Hvad indsættes ikke på kontoen?
Derimod kan ferie med feriegodtgørelse og arbejde fra selvstændig virksomhed ikke sættes ind på kontoen. Også selv om du kan bruge denne type af arbejde til at genoptjene en helt ny dagpengeret.

Beskæftigelseskontoen lukker for indskud den dag, du bruger din dagpengeret op.

En af flere tællere ...
Beskæftigelseskontoen er en del af en række "dagpengetællere", hvor du kan få et overblik over din ledighed.

Læs mere om dagpengetællerne og beskæftigelseskontoen

Se dine dagpengetællere - herunder din beskæftigelseskonto (kræver MitID/NemID)

Hver 4. måned er en karensmåned

Der er indlagt karensperioder i dagpengesystemet. Det betyder, at du hver 4. måned, du er ledig, mister en dag på dagpenge i den måned, så længe du er ledig.

Vurdering hver 4. måned
Hver 4. måned skal vi vurdere, om du skal have en karensdag i den sidste måned i 4-månedersperioden. Hvis det er tilfældet, betyder det, at din dagpengeudbetaling i karensmåneden bliver sat ned med et beløb, der svarer til én dags dagpenge.

Din karensperiode begynder den 1. i den måned, hvor du for første gang får udbetalt dagpenge. Bliver du ledig i august måned, begynder din første karensperiode 1. august. Din første karensmåned – hvor du risikerer at blive trukket for en karensdag – er da november måned. Din næste karensmåned vil begynde 1. december – og så fremdeles.

Karensperioden kan blive forlænget
Vi forlænger karensperioden, hvis der i perioden er kalendermåneder, hvor du enten:

  • er syg og modtager sygedagpenge
  • får barselsdagpenge
  • modtager tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven
  • deltager i tilbud om uddannelsesløft hele måneden.

Vi forlænger dog kun med de måneder, hvor der ikke samtidigt er udbetalt dagpenge.

Sådan undgår du karens
Har du arbejdet mere end 148 timer (mere end 97 timer, hvis du er deltidsforsikret) i den 4 måneder lange karensperiode, undgår du karens og dermed at miste dagpenge. Du undgår også karens, hvis du slet ikke får udbetalt dagpenge under ledighed i karensmåneden, med mindre du afvikler karantæne eller er i løntilskudsjob.

Du får kortet en måned af din dagpengeret, hvis du har været ledig længe

Har du været ledig og fået udbetalt dagpenge i mindst 4 år inden for de seneste 8 år, mister du en måned af din dagpengeret. 4 år svarer til, at du har fået udbetalt dagpenge i 7.696 timer (4 x 1.924).

Hvis du er deltidsforsikret svarer de 4 år til 6.240 timer. Har du været ledig i 4 år inden for 8 år, afkorter vi de dagpengetimer, du har tilbage med 160,33 timer (130 timer, hvis du er deltidsforsikret).

Er du i fare for at få afkortet din dagpengeret, skriver vi til dig.

Hvis du skifter forsikringsstatus

Du kan være medlem af FOAs A-kasse som enten fuldtids- eller deltidsforsikret.

Betydning for dine dagpenge

Din forsikringsstatus har bl.a. betydning for, hvor meget du skal betale i kontingent, og hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge. Er du fuldtidsforsikret, får du dagpenge for 160,33 timer om måneden. Det svarer til, at du i alt kan få dagpenge i 3.848 timer, hvis du bliver ledig.

Er du deltidsforsikret får du dagpenge for 130 timer om måneden, svarende til en samlet dagpengeret på 3.120 timer.

Du kan fortsat være fuldtidsforsikret medlem af FOAs A-kasse, selv om du arbejder på nedsat tid. Bliver du ledig, skal du dog være parat til at søge og acceptere tilbud om arbejde på fuld tid. Det svarer til 37 timers arbejde pr. uge.


Læs mere om at være deltids- og fuldtidsforsikret medlem af a-kassen

 

Optjener jeg pension af mine dagpenge og feriedagpenge?

Ja, det gør du. Ordningen kaldes 'Obligatorisk Pensionsordning'.

Læs mere om Obligatorisk Pensionsordning