Der er indlagt karensperioder i dagpengesystemet. Det betyder, at du hver 4. måned, du er ledig, mister en dag på dagpenge i den måned, så længe du er ledig.
Vurdering hver 4. måned
Hver 4. måned skal vi vurdere, om du skal have en karensdag i den sidste måned i 4-månedersperioden. Hvis det er tilfældet, betyder det, at din dagpengeudbetaling i karensmåneden bliver sat ned med et beløb, der svarer til én dags dagpenge.
Din karensperiode begynder den 1. i den måned, hvor du for første gang får udbetalt dagpenge. Bliver du ledig i august måned, begynder din første karensperiode 1. august. Din første karensmåned – hvor du risikerer at blive trukket for en karensdag – er da november måned. Din næste karensmåned vil begynde 1. december – og så fremdeles.
Karensperioden kan blive forlænget
Vi forlænger karensperioden, hvis der i perioden er kalendermåneder, hvor du enten:
-
er syg og modtager sygedagpenge
- får barselsdagpenge
- modtager tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven
- deltager i tilbud om uddannelsesløft hele måneden.
Vi forlænger dog kun med de måneder, hvor der ikke samtidigt er udbetalt dagpenge.
Sådan undgår du karens
Har du arbejdet mere end 148 timer (mere end 97 timer, hvis du er deltidsforsikret) i den 4 måneder lange karensperiode, undgår du karens og dermed at miste dagpenge.
Du undgår også karens, hvis du slet ikke får udbetalt dagpenge under ledighed i karensmåneden, med mindre du afvikler karantæne eller er i løntilskudsjob.