Anbefalinger til tilrettelæggelse af arbejdet - din rolle som tillidsvalgt

Læg om muligt nogle af nattevagtens opgaver om dagen/aftenen, så der derved kan være færre på vagt om natten, eller så nattevagterne kan gøres kortere. 

Tænk også i andre vagtformer: Kan man fx møde fra 17-01 i stedet for 23-07?

Selv efter mange dages fast natarbejde tilpasser døgnrytmerne sig ikke helt. Når man har fri, sker der en meget hurtig tilbagevenden til dagorienteringen, hvis man ikke beholder rytmen med at være vågen om natten og sove om dagen. 

Så tænk derfor over om man kan undgå, at nogle ansatte arbejder fast om natten.

Med få nætters arbejde i træk sker der en mindre påvirkning af kroppens døgnrytmer, end hvis man har mange nætter i træk. Der skal færre dage til at indhente søvntabet. 

Vær fleksibel - de samme krav behøver ikke at gælde alle. Fx kan man indgå aftaler om, at kravene om maks. 2 nattevagter i træk kun gælder nyansatte.

Kvinder bør maks. arbejde 1-2 nætter i træk

Mænd bør maks. arbejde 2-4 nætter i træk.

Det kan være fristende at gå fra aftenvagt til dagvagt næste dag eller tage en dag- og en nattevagt i samme døgn, fordi det giver mere
sammenhængende fritid i den anden ende. De nyeste forskningsresultater peger dog på, at det er meget skidt for helbredet, såfremt man skifter direkte fra en dagvagt til en nattevagt.

Mindre end 12 timer mellem to vagter betyder, at muligheden for at få nok søvn begrænses.

I weekenden holder familien fri, så selvfølgelig skal der være så mange friweekender som muligt. Og gerne weekender der går fra fredag aften til søndag.

Mange undersøgelser viser, at de ansatte generelt er tilfredse med de lange arbejdsdage, men de giver også problemer.

Hvis arbejdet er hårdt, bliver det endnu hårdere at skulle have fire timer ekstra. Og det er typisk ikke kun halvanden gang så hårdt med tolv i stedet for otte timer, da kroppen og psyken trættes mere i de sidste timer.

Overvej derfor altid hvor travlt ansatte har, hvor meget der kræves af dem og om ansatte kan holde pauser, inden aftalerne om lange vagter bliver lavet.

Det er normalt, at alle tre skift er otte timer lange. Men man kan jo vælge at differentiere vagtlængden, så aftenvagten fx er længere end nattevagten.

Jo hårdere arbejder er, jo kortere bør vagterne være. Følgende kan fx udgøre fysiske og psykiske belastninger: Voldsrisiko, arbejde i højt tempo, stort ansvar for andres ve og vel, store krav til koncentration og/eller opmærksomhed, krav om at handle hurtigt og effektivt i akutte situationer.

Det vigtige er at komme hjem så tidligt som muligt - og hvis det er relevant, kan man godt møde fra fx kl. 24.00 til 07.00, så man har aftenen sammen med familien. Det gør selvfølgelig aftenvagten længere.

Natskift bør ikke være længere end de normale 8 timer. Er natskiftene længere, øges risikoen for bl.a. fejl og ulykker. Når der er særligt risikofyldt arbejde, eller hvis arbejdet indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, må natarbejdet ikke være på mere end 8 timer.

Roter med uret (først morgenvagt, så eftermiddagsvagt og sidst nattevagt). Kroppen har lettere ved at vænne sig til forlængede end til forkortede døgn. Derfor er det bedre at have vagterne i rækkefølgen: Dag -> Aften -> Nat

Tidspunktet er en afvejning af hensyn til nattevagten og dagvagten. Hvis ikke nattesøvnen skal blive for kort for dagvagten, skal morgenskiftet ikke starte for tidligt. Et bud vil være mellem kl. 07 og 08, men det afhænger af, hvor man arbejder.

En form for fleksibel mødetid. Da skiftene skal hænge sammen, kan det ikke lade sig gøre at lade folk selv vælge fra dag til dag, men måske for et år ad gangen. For mange, der fx skal aflevere børn i institution, kan det gøre morgenen meget mindre stresset. Det kan også betyde at ansatte kan benytte offentlige transportmidler.

Et skiftsystem skal balancere mellem regelmæssighed og forudsigelighed på den ene side og fleksibilitet på den anden. Man kan ikke få
begge dele.

Regelmæssighed vil sige, at arbejdstidssystemet er indrettet, så det skifter jævnt mellem de forskellige typer vagter, og så friperioder er fordelt ud over planen. Regelmæssighed øger muligheden for at krop og psyke kan tilpasse sig arbejdet i skiftende vagter.

Forudsigelighed betyder, at man kan forudsige, hvornår man er på arbejde.

Fleksibilitet betyder at man fx kan få ændret sin vagtplan ved behov, hvilket er med til at mindske den negative sociale effekt af skiftarbejdet. 

Afvigelser kan selvfølgelig være nødvendige ved sygdom, men hvis det er muligt, kan man lade det være op til den enkelte, om vedkommende vil tage ekstra vagter. Eventuelt kan man lave et korps af personer, man kan ringe efter.

Uanset overenskomstens regler er det bedst at få oplyst ændringer så lang tid i forvejen som muligt.

Er der langtidssygemelding, så sørg for med det samme at få taget stilling til, hvordan det skal løses, så man kan begynde at indstille sig på det.

Undersøgelser viser, at når ansatte selv vælger, hvornår de vil arbejde, så reduceres de fysiske, psykiske og sociale belastninger af skiftarbejdet. Indflydelse kan fx fås ved brug af et elektronisk arbejdstidssystem.

Har man fast natarbejde eller arbejder man på skift og har mere end 300 nattetimer pr. år skal man tilbydes en helbredssamtale, inden man begynder at arbejde om natten.

Herefter skal man tilbydes regelmæssige helbredsundersøgelser.