Klumme - Om folkemødet 2025
Hvad blev der talt om på Folkemødet 2025? Hvad sagde de i teltene om ledelse og ledernes vilkår? I denne klumme vil jeg sammen med Claus Mester, plejecenterleder og bestyrelsesmedlem i Lederforeningen i FOA, beskrive noget af det, vi fik med os fra det netop overståede Folkemøde.
Lad den heroiske leder lægge sine våben og dele ansvaret
Jeg (Joan) vil fremhæve FH Lederforums event 'Lad den heroiske leder lægge sine våben og dele ansvaret', hvor jeg selv havde en finger med i spillet og stod på scenen bl.a. sammen med Claus Mester.
Jeg tog dette med mig fra arrangementet: ja, der er brug for modige ledere til at stå i den proces, det er at sætte retning og skabe grundlag for, at kolleger og medarbejdere kan være og blive en del af processen.
Der er brug for fællesskab. Et fællesskab, der rummer tværfaglighed og commitment fra alle.
Det kræver noget andet af lederne, og det må de ikke opleve at stå alene med. Tid og krav skal være i balance med hinanden. De rette kompetencer skal være mulige at opnå, og lederne skal have mulighed for at indgå i et lederfællesskab.
På min vandring rundt mellem teltene var det særligt de udsagn, som skabte refleksion, som jeg tog med mig og vil præsentere for jer her.
Bl.a. hørte jeg Sia Seidler Berro fra 'Cheferne' sige: ”Nogle gange skal vi gøre noget, selvom vi ikke er klar til at gøre det.”
Måske går vi for meget med livrem og seler? Måske kan vi godt bygge skibet, mens vi sejler?
Det andet udsagn jeg vil fremhæve, er et citat fra Ann-Christina Matzen Andreasen, JAC: ”Vi kan ikke tænke den selv. Alle skal være en del af det.”
Hvor er det lederen sætter retning? Og hvor er det fællesskabet gør? Hvis alle skal være en del af det - hvilken ledelse indebærer det så?
Claus og mine veje krydsedes ofte, men gad vide, hvad han tog med hjem?
På skuldrene af hinanden – ledelse i AI-tid og mennesketid
Folkemødet 2025 mindede mig (Claus) om, at ledelse – mere end nogensinde – er en gensidig forpligtelse. Ikke bare en kompetence, men en kultur. Ikke bare en rolle, men et ansvar.
I en tid, hvor kunstig intelligens banker på døren i kontorerne, er vi mange, der spørger os selv: Hvad skal vi egentlig som ledere – når algoritmer kan tage sig af det forudsigelige? Helle Thorning-Schmidt sagde det fint:
"Vi skal onboarde vores AI som alle andre mellemledere, med værdier etc. Vi får menneskelige ledere, der stiller flere spørgsmål og reflekterer, når AI tager sig af det automatiske og er onboardet dertil."
Det fordrer, at vi har både mod og ydmyghed – og måske også en ny form for opgaveforståelse.
Maria van der Nordaa mindede mig om det enkle, men potente faktum:
"Med AI bliver relationer endnu vigtigere."
Og det mærker vi jo allerede nu. Når teknologien overtager mere, må vi insistere på det, som kun mennesker kan: nærvær, mod, autenticitet. Jo mere 'tech' der er, jo mere 'softtech' er der brug for. Vi er mennesker – og vi leder mennesker. Og måske sagde Sofie Plenge, med en let omskrivning af Løgstrup, det bedst:
"Vi holder en del af et menneskes skæbne i vore hænder, og det er særligt vigtigt, når relationen er asymmetrisk."
Det forpligter. Og det inspirerer.
Hvis du vil debattere ovenstående med Claus Mester og jeg, så tilmeld dig dialogmødet den 19. august fra kl. 9-10.
Sommerhilsner
Joan Lindskov
Formand for Lederforeningen i FOA