Pressemeddelelse

FOA vælger ny forbundsledelse

FOA har valgt ny forbundsledelse på sin kongres i Odense. Formanden Dennis Kristensen blev genvalgt med stående klapsalver.

FOA-kongressen har valgt ny forbundsledelse for de næste tre år på kongressen i Odense. Dennis Kristensen er genvalgt som formand, og Mona Striib er genvalgt som næstformand.

Som forbundssekretærer er Inger Bolwinkel, Nanna Højlund og Peter Kvist Jørgensen genvalgt.

Der er foretaget to nyvalg ved valgene i FOAs fire sektorer.

I FOAs Social- og Sundhedssektor er Torben Klitmøller Hollmann valgt som ny næstformand efter Stig Ove Jensen.

I FOAs Teknik- og Servicesektor er Jan Nonboe valgt som ny næstformand efter Kurt Bentsen.

Der er tale om en indskrænkning i forbundsledelsen. Ved valget på kongressen i 2010 blev Jakob Bang valgt som forbundssekretær, men han har i kongresperioden skiftet kasketten ud, og er i dag forhandlingschef i FOA.

FOAs nye ledelse ser nu således ud:

Forbundsformand Dennis Kristensen
Næstformand Mona Striib
Forbundssekretær Inger Bolwinkel
Forbundssekretær Nanna Højlund
Forbundssekretær Peter Kvist Jørgensen

Social- og Sundhedssektoren:
Sektorformand Karen Stæhr, næstformand Torben Klitmøller Hollmann

Pædagogisk Sektor:
Sektorformand Jakob Sølvhøj, næstformand Birgitte Rasmussen

Kost- og Servicesektoren:
Sektorformand Gina Liisborg, næstformand Berit Jakobsen

Teknik- og Servicesektoren:
Sektorformand Reiner Burgwald, næstformand Jan Nonboe.