Kommuner bør kulegrave egne seniorpensioner

Tusindvis af nedslidte borgere kan være blevet snydt for seniorførtidspension på grund af forkert praksis. Kommuner bør gå samtlige sager efter, mener FOA-formand Mona Striib, efter principafgørelse.

At en nedslidt borger er i stand til at arbejde ganske få timer ugentligt i et såkaldt mikro-fleksjob, kan ikke bruges som begrundelse for, at borgeren ikke kan komme på seniorførtidspension. Sådan lyder en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen, der kan have betydning for tusinder af borgere, som helbredsmæssigt er slidt op efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

”Det er jo det, vi har sagt hele tiden: Alt for få af dem, som seniorpensionen var tiltænkt, har fået den, og at nåleøjet er alt for lille,” siger forbundsformand i FOA Mona Striib. ”Samtidigt er det jo stærkt bekymrende, at retssikkerheden for den enkelte borger nu også i denne type sager, viser sig åbenlyst at have været udfordret.”

100 sager gennemgås
I den konkrete sag fik en 62-årig borger med slidgigt i fjor afslag på seniorpension med henvisning til, at han i en afklaring af sin arbejdsevne fik vurderet, at han kunne arbejde syv en halv time om ugen. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens beslutning i december. Men efter mediebevågenhed har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et brev til Folketinget siden understreget, at minifleksjob ikke må bruges som baggrund for et afslag på seniorpensionen. Ankestyrelsen erkender derfor, at omkring 100 afviste sager skal gennemgås for samme fejl.

Mange ældre i mikrofleksjob
Men det rækker ikke alene, understreger Mona Striib, der repræsenterer ansatte i nogle af de allermest nedslidningsramte fag herhjemme. Også kommunerne bør gennemgå, om de har afvist borgere på forkert grundlag.

”Og her er det ikke nok at gennemgå sager, hvor folk har fået afvist en seniorpension. For i mange kommuner har seniorførtidspensionen vist sig at være en næsten hemmelig ordning. Så mange mennesker har ikke fået afslag, for de har ikke anet, at ordningen eksisterede,” siger Mona Striib.

Kommunerne må derfor også finde frem til sager, hvor en seniorførtidspension kunne have givet mening. Det gælder eksempelvis borgere med sociale sager, højt sygefravær eller som er i mikrofleksjob. Ikke mindst den sidste gruppe er interessant, fordi antallet af 60-64-årige i fleksjob på 1-5 timer er femdoblet fra januar 2015 til januar i år. Helt konkret viser tal fra Fagbladet FOA, at antallet i perioden er steget fra 476 til 2.399. 

Ro frem for fleks
”For nogle vil det være en fordel at være i et fleksjob, både økonomisk og socialt, selv om der ikke er udsigt til, at deres arbejdsevne vil kunne udvikles. For andre vil det vigtigste være at få ro omkring deres situation og få seniorførtidspension,” siger Mona Striib.

I perioden 2014-18 er der blevet tilkendt 1.458 seniorførtidspensioner, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Af dem er 161, svarende til 11 procent givet til medlemmer af FOAs a-kasse.