"72 timer er kort tid for den enkelte til at tage stilling til, om de vil anmelde, når de både kan være fysisk og mentalt forslåede og i øvrigt skal forholde sig til at skulle tilbage på arbejde,” siger Jens Nielsen.
FOA: Afviste voldsofres erstatningssager skal gå om
En skoleleders sejr i Højesteret om retten til erstatning efter vold på jobbet gør op med en årelang ulovlig praksis i Erstatningsnævnet. Afviste sager bør genoptages, fastslår FOA.
Af: Ulla Gunge
Ansatte, der udsættes for vold og trusler på deres arbejdsplads, skal ikke inden for 72 timer politianmelde overgreb for at være berettigede til erstatning efter offererstatningsloven. Den praksis, som Erstatningsnævnet i stilhed har indført i 2014, er nemlig ulovlig. Det fastslog Højesteret i går i en principiel sag om en skoleleder, der i 2014 fik taget kvælertag af en 14-årig elev.
Afgørelsen, som underkender domme fra såvel byretten i Holstebro og Vestre Landsret, kan have stor betydning for andre voldudsatte ansatte, der har fået afvist deres erstatningssager af Erstatningsnævnet på grund af 72-timers-kravet siden 2014.
Hensyn til voldsudsatte
I den konkrete sag anmeldte skolelederen fra det socialpædagogiske opholdssted i Nordvestjylland ikke sagen inden for 72 timer. For politianmeldelser af de anbragte kan nemlig skade relation og tillidsforhold mellem anbragte og ansatte, lød stedets politik. Det hensyn til borgere og patienter er helt afgørende at kunne holde i hævd, siger FOAs forbundssekretær med ansvar for arbejdsmiljø Jens Nielsen.
”Men der må skal også tages hensyn til dem, der har været udsat for volden. Og 72 timer er kort tid for den enkelte til at tage stilling til, om de vil anmelde, når de både kan være fysisk og mentalt forslåede og i øvrigt skal forholde sig til at skulle tilbage på arbejde,” siger han.
Frem til 2014 var praksis, at Erstatningsnævnet i sin behandling af sagerne skulle være opmærksom på at der kunne være behandlingsmæssige eller pædagogiske hensyn, som kunne tale imod en politianmeldelse. Udgangspunktet for nævnet var derfor, at man dispenserede fra kravet om politianmeldelse af den, der havde begået volden, hvis offeret var pleje- eller omsorgspersonale.
Men den praksis ændrede Erstatningsnævnet i 2014 – endda uden at orientere om det før sommeren året efter. Udgangspunktet har siden været, at retten til erstatning var betinget af, at der var sket en politianmeldelse. Ellers skulle ens leder meget nøje kunne redegøre for, hvilke konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der var årsagen til, at man i den konkrete episode ikke havde politianmeldt. Generelle begrundelser om, at man eksempelvis ikke ville politianmelde demente eller mindreårige var ikke tilstrækkeligt.
Medlemmer i klemme
Det førte hurtigt til, at flere medlemmer fra FOA og andre faglige organisationer kom i klemme. Siden har FOA sammen med andre arbejdet på at få ændret praksis. Derfor er højesteretsdommen særdeles vigtig og glædelig.
”Det er noget rigtig bras, at det først bliver fastslået nu, at Erstatningsnævnets praksis selvfølgelig har været ulovlig. Bag en del af de afviste sager er mennesker, som kan have lidt meget under den vold, de har været udsat for uden at have fået erstatning. Det kan ramme en langt ind i livet - på helbred, på arbejdsevne og på økonomi. Derfor kan der være en del afviste sager fra 2014 og frem, der bør blive revurderet,” siger Jens Nielsen.
Hvor mange FOA-medlemmer, der har fået afvist deres sager på forkert grundlag, vides ikke. Men vold på jobbet er et udbredt problem blandt medlemmerne. Inden for det seneste år har hver tredje medlem, nærmere betegnet 32 procent, været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen. Det tal er i stigning. I 2015 gjaldt det samme 26 procent af FOAs medlemmer, hvilket er markant højere end samme tal for danskerne generelt, som ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø lå på 6 procent.