• Læs op
• Udskriv

Regeringen påstår, at den samlet giver 4,2 milliarder kroner ekstra til ”velfærden” i finansloven for 2019. Men der er reel kun tale om en samlet stigning på 3,7 milliarder kroner. Regeringen har nemlig allerede forinden trukket 500 millioner kroner ud af kommunernes bloktilskud. Og læg dertil, at en stor del af pengene allerede er givet til kommuner og regioner en gang via økonomiaftalerne. Kun de 1,5 milliarder kroner er ”nye” penge i finansloven.

"Rundt om i Danmark sidder kommunalbestyrelser og byråd, og kæmper med brutale nedskæringer på velfærden for at leve op til regeringens stramme økonomistyring. Så klinger det unægtelig hult, når Kristian Jensen og co. varmt fortæller om alle de gode gaver, de vil drysse ud over velfærden," siger forbundsformand Mona Striib, FOA.

FOA er selvfølgelig glad for regeringens forslag om en milliard kroner til udsatte børn fordelt over fire år, 100 millioner til psykiatrien og pengene til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Men alt det nytter bare ikke meget, når regeringen samtidig fortsætter med de generelle nedskæringer på velfærden.

Kommuner hårdt ramt
"Når en kommune som Mariagerfjord skal spare 123 millioner kroner på næste års budget, så kommer det til at betyde fyringer og vil kunne mærkes både på ældre- og børneområdet. Det kommer til at gøre rigtig ondt. Og desværre lader det til, at det mere er reglen end undtagelsen, når vi kigger rundt i Danmark," forklarer Mona Striib.

København og Aarhus kommuner skal tilsammen spare en halv milliard kroner på næste års budget. Mindre kommuner som for eksempel Nyborg eller Norddjurs skal spare henholdsvis 44 og 115 millioner kroner. Det viser en oversigt over kommunale spareforslag, som FOA har samlet.

Kommunerne kæmper blandt andet med befolkningsudviklingen, når de prøver at få pengene til at slå til. Den demografiske udvikling i 2018-2019 svarer til ekstraudgifter på samlet 1,7 milliarder kroner, hvis man bare skal fastholde det nuværende kommunale velfærdsniveau.

Det tilsvarende tal i regionerne er 1 milliard kroner i ekstra udgifter næste år. Alligevel skal sygehusene finde besparelser på en milliard kroner i 2019.

"Hvis vi skal følge velstandsudviklingen, vil det alene på ældreområdet koste to milliarder kroner ekstra om året de kommende år, bare at nå 2009-niveau. På den baggrund blegner de milde gaver i finansloven. Der kommer mange flere både børn og ældre i fremtiden, som har brug for ordentlig støtte og pleje. Hvis regeringen vil tage den udfordring alvorligt, så kræver det permanente løsninger, og ikke midlertidige almisser" understreger Mona Striib.

De konkrete elementer i Finanslovsforslaget 2019:
Finanslovsforslaget indeholder på de forskellige velfærdsområder følgende mere konkrete elementer:

• Regeringen vil i løbet af efteråret præsentere en sundhedsreform i tilknytning til den kommende sammenhængsreform, der vil blive fremlagt om kort tid. Der afsættes 220 millioner kroner om året til sundhedsreformen og til vaccinationer og til høretab.
• Regeringen kommer med en psykiatriplan, som skal ligestille psykiatriske patienter med somatiske patienter. Regeringen afsætter med finanslovsforslaget 100 millioner kroner om året. Derudover blev der i økonomiaftalen afsat 200 millioner kroner. Og dertil kommer 235 millioner kroner fra satspuljeaftalen, som også skal gå til psykiatriområdet. Altså samlet set over 500 millioner kroner til psykiatrien i 2019.
• Regeringen afsætter 180 millioner kroner til at bekæmpe ældres ensomhed og til styrket rekruttering i 2019 og herefter 175 millioner kroner i årene 2020-2022. De 100 millioner kroner skal gå til ensomhedsbekæmpelse. Der afsættes 50 millioner kroner årligt til kommunernes udfordringer med at rekruttere SOSU’er i ældreplejen – i alt 200 millioner kroner over fire år. Endelig afsættes der 15 millioner kroner årligt over de næste 4 år til en handlingsplan, der skal gøre det tryggere at arbejde i ældreplejen. Det drejer sig om den handleplan mod vold i ældreplejen, som FOA har kæmpet for længe. FOA ser det derfor som en stor sejr, at det nu er sat på den politiske dagsorden, og FOA vil gå ind i arbejdet med store forventninger om, at der afsættes de nødvendige ressourcer til en indsats der reelt kommer til at gøre en forskel. På dagtilbudsområdet tilføres der 250 millioner kroner om året med finanslovsforslaget (i alt 1 mia.kr. over fire år). Regeringen lægger op til, at der kan ansættes 460 flere pædagoger i daginstitutioner med børn fra udsatte familier. Derimod gives der intet til dagplejen. Dagplejen bliver således markant overset i de nye midler til udsatte børn taget i betragtning, at dagplejen udgør over en tredjedel af pladserne for de mindste børn på dagtilbudsområdet. Regeringen skriver desuden, at der lægges op til et kompetenceløft af 2.500 pædagoger og 1000 dagplejere. For dagplejerne er kompetenceudviklingen dog begrænset til ’et femdages læringsforløb’, mens der ikke er de samme begrænsninger for pædagogernes kompetenceudvikling. 
• Satspuljen afsætter i 2019 780 millioner kroner til udsatte borgere, herunder 235 millioner kroner til psykiatrien jf. ovenfor. Pengene vil blandt gå til ensomme ældre og til socialt udsatte børn og unge. Satspuljemidlerne kommer fra lave årlige stigninger på overførselsindkomsterne. 
• Omprioriteringsbidraget på 2 procent på erhvervsskolerne og de andre ungdomsuddannelser føres tilbage til uddannelsesområdet fra 2022. Men det vil stadig være op til regeringen at bestemme, hvilke uddannelsesområder der skal have del i pengene. Omprioriteringsbidraget afskaffes således ikke. Det er problematisk, at der således fortsat skæres på erhvervsuddannelserne i en tid, hvor rekrutteringsudfordringerne vokser og vokser. 
• Skatte og afgifter lettes for 400 millioner kroner. Herunder vil selvejende institutioner på ældreområdet og handicappede (friplejehjem o.a.) blive fritaget for at betale skat på linje med private, selvejende daginstitutioner. Det giver endnu en (mindre) fordel for private institutioner i forhold til de offentlige, når det kommer til at kunne sælge ydelser. 
• På beskæftigelsesområdet har regeringen – helt historisk, men dog forventeligt af den nuværende regering -  ikke nogen nye tiltag. Det som kan læses i udspillet er konsekvenserne af de forlig der er indgået – f.eks. regelforenkling, hvor der alene indgår den besparelse som forventes.