Hvad synes du om FOA?

Giv os din mening om FOA og deltag i konkurrencen om gavekort.

Hvad synes du om FOA? Det spørgsmål dumper ind i mange medlemmers mailboks i perioden 25. september til 1. oktober 2017, når FOA sætter en ny undersøgelse i gang. Formålet er at få svar på, hvad du som medlem synes om din fagforening.

Hvis du svarer på spørgeskemaet, er du samtidig med i en lodtrækning om to gavekort på 1.000 kroner og 20 gavekort på 300 kroner.

Har FOA din mail?

Du har modtaget spørgeskemaet, hvis FOA har din nuværende e-mail adresse eller dit mobilnummer.
Du kan også besvare spørgeskemaet på foa.epinion.dk, hvis du indtaster dit medlemsnummer, som står på dit LO Pluskort.

Hvis du ikke kan klikke på linket, kan du prøve at kopiere linket til adresselinjen i din webbrowser.

Har du spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Epinion på foamedlem@epinion.dk
Alternativt kan du kontakte Epinions hotline, der har åbent både hverdage og weekenddage fra kl. 9.00 – 20.00 på tlf. 31 23 71 16.

FOA håber mange vil deltage

FOAs formand, Dennis Kristensen, håber, at mange medlemmer vil deltage i undersøgelsen.

”I FOA er det meget vigtigt for os at lytte til medlemmerne og udvikle vores ydelser. Undersøgelser kan ikke erstatte den direkte og levende dialog på arbejdspladserne og i de lokale afdelinger, men denne undersøgelse er en god mulighed for, at en stor del af medlemmerne bliver hørt. Jeg håber, at mange vil deltage og glæder mig til at tage bestik af svarene,” siger han.

Hvis du ikke har modtaget spørgeskemaet, kan det skyldes, at FOA ikke har din e-mail adresse eller dit mobilnummer. Hvis du gerne fremover vil være sikker på at modtage information fra FOA, kan du opdatere dine personoplysninger her:

Ret personoplysninger