• Læs op
• Udskriv

Der er blevet gjort langt mere og bedre rent i både ældreplejen, på skolerne og i dagtilbuddene landet over i de halvandet år, coronaen har buldret løs. Effekten har været massiv. Det er lykkedes at begrænse smitteudbrud blandt ældre og børn ved at sikre en grundig rengøring.

Væk er restriktioner i supermarkeder, teststrategi og forsamlingsforbud. Tilbage står vi med et ulmende covid-19-smittetryk og et efterår, der meget vel kan betyde to samtidige epidemier, når influenzasæsonen går i gang.

Væk er også de fleste kommuners prioritering af rengøringen, som kunne have fungeret som bolværk mod ikke bare covid-19, men også influenza og en lang række infektionssygdomme.

Vender tilbage til gammelt niveau
To tredjedele af kommunerne enten forventer at vende, eller er allerede vendt, tilbage til samme udgiftsniveau på rengøringsområdet som før covid-19, viser en ny rapport, konsulentfirmaet Implement har lavet for FOA.

For mange betyder det, at hverdagen er tilbage igen, skoleeleverne oplever, at klasselokalerne og toiletterne på skolerne er i samme tilstand, som før epidemien brød ud, og børn og ældre ser, at rengøringsstandarden i daginstitutioner og plejecentre er rullet tilbage til niveauet før coronakrisens start.

Få kommuner, såsom Lolland, har set de positive effekter af uddannelse af rengøringspersonalet, en central organisering af indsatsen og højere krav til hygiejne og rengøringen og forventer at prioritere rengøringen højere fremover.

Det er dog langt fra alle kommuner, der investerer lige så meget i uddannelse af personalet. En femtedel af kommunerne i rapporten svarer, at det kun er mellem 0-5 procent af medarbejderne på rengøringsområdet, der er faglærte.

Kan spare milliarder
Ved at satse på at uddanne personalet og opprioritere rengøringen nedsætter vi ikke blot risikoen for at corona spredes, men det vil også have en generel samfundsmæssig effekt.

Knap 10 procent af det samlede budget for indlagte patienter på sygehusene dækker over infektionssygdomme og koster hvert år samfundet 1,2 milliarder kroner.

Og problemet med infektionssygdomme er langt fra kun eksisterende på sygehusene. Det er kun omkring 10 procent af infektionsramte plejehjemsbeboere, som indlægges på sygehuse. De resterende 90 procent behandles og plejes i kommunen.

Mens flere og flere opgaver fra sundhedsvæsenet flyttes tættere på borgerne og dermed til kommunerne, har fokus på rengøring aldrig været vigtigere.

Der er milliarder at hente i sundhedsvæsenet – og endnu vigtigere – mange tusind borgere kan hvert år slippe for sygdomme.

Når borgerne generelt bliver mindre syge, vil vi også kunne aflæse det i antallet af sygedage på arbejdspladserne. I landets kommuner var sygefraværet i 2019 på 12 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat.

Halvdelen af danske virksomheders korttidssygefravær skyldes almindelige smitsomme sygdomme, og 40 procent af forældres fravær skyldes små børns infektioner.

Alt sammen noget, vi kan gøre bedre ved at satse mere på rengøringen på plejecentrene, dagtilbud og skolerne.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 8. september 2021