• Læs op
• Udskriv

Ikke kun huden på hænderne er tyndslidt efter snart 10 måneders håndvask, afspritning og vask af legetøj.

Det samme er den kampgejst for en corona-sikker hverdag, som landet over ellers frem til nu har kendetegnet dagplejernes ånd.

For siden dele af samfundet efter den første nedlukning i marts i fjor åbnede, har de været på hårdt arbejde for ikke bare at give børnene den vanlige trygge hverdag, men også med at gøre særligt meget corona-rent.

Igennem lang tid nu har vi hørt alarmerende opråb fra dagplejere, der er ved at miste ævred. De har svært ved at følge med de mange krav om ekstra rengøring, som gør det vanskeligt at nå alle opgaver og fører til, at en del må gøre rent uden for deres i forvejen 48 timer lange arbejdsuge.

Derfor kommer vi nu med et opråb.

For uanset, om der huserer pandemi eller ikke, har arbejdsgiveren ansvaret for, at den ansattes arbejdsmiljø er i orden. At det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Derfor er det på tide at rette op på de svigt, som dagplejerne fra flere sider har været udsat for i forløbet frem til nu.

Kan ikke 'copy-paste' retningslinjer
Da de første retningslinjer om håndtering af corona i dagtilbud blev meldt ud, stod der ikke et ord om dagplejen. Der er ellers i dag omtrent 9.500 kommunale dagplejere, hvor cirka 30.000 børn er indskrevet. Ikke en ubetydelig flok. Alligevel virker det som om, at beslutningstagerne har haft dem alle i en blind vinkel.

Retningslinjer og anbefalinger retter sig bredt mod dagtilbud, som dagplejen godt nok er en del af.

Men der er ikke tænkt over, at dagplejen ser ganske anderledes ud end vuggestuer og børnehaver, og at man derfor ikke bare kan ”copy-paste” retningslinjerne fra det ene område over til det andet. Forskellene er åbenlyse.

Dagplejerne inviterer hver dag børnene ind i deres eget hjem, mens vuggestuer og børnehaver typisk har institutioner som deres fysiske ramme. Og imens daginstitutionerne skal inddele børnene i små grupper, så er de små børnegrupper i forvejen en integreret del af dagplejen.

Retningslinjerne for institutionerne er nærmest 1:1 blevet trukket ned over dagplejen. Det gælder ikke mindst på rengøringsområdet, som presser mange af dagplejerne.

Allerede i maj viste en undersøgelse blandt FOA's medlemmer, at dagplejerne var hårdt ramt på arbejdsmiljøet. Dagplejerne scorer ellers vanligvis højt på arbejdsglæde. Men i foråret meldte to ud af tre, at de oplevede et større arbejdspres på grund af arbejdsopgaver relateret til covid-19. Hver tredje følte sig endda i ” høj” eller ”meget høj grad” stressede.

Vi har ingen grund til at tro, at det er blevet bedre siden. Tværtimod, hører vi fra mange af FOA's medlemmer i dagplejen. Enkelte er stoppet. Det kan vi ikke holde til, at flere gør – slet ikke, når de åbne dagtilbud er en vigtig forudsætning for, at småbørnsforældrene fortsat kan passe deres arbejde.

Brug for flere APV'er
Det store arbejdspres ville træde tydeligt frem, hvis arbejdsgiverne gennemførte de såkaldte APV’er - arbejdspladsvurderinger.

Det er faktisk lovpligtigt at lave dem, når der sker større ændringer af ens arbejdsforhold - som man absolut må sige, at corona har medført for dagplejen. Alligevel hører vi kun om få eksempler på, at det rent faktisk sker, så man kan justere det nødvendige.

Det giver ingen mening, for selv om der er corona, giver det ikke ret til at overtræde loven. Men det er faktisk, hvad der sker her, når arbejdsgiverne ikke tager ansvar for arbejdsmiljøet, som de ifølge loven skal.

FOA har forsøgt at få en central aftale med KL om rengøringsudfordringerne i dagplejen. Men KL afviser og peger på, at det er lokale løsninger, der skal til.

Enkelte steder er der da også tiltag, som fungerer for en del af for dagplejerne. Nogle får tilbudt at få hentet og rengjort legetøjet en gang dagligt.

Andre er blevet tilbudt rengøring i hjemmet. Andre igen robotstøvsugere. De løsninger skal vi have flere af.

For dagplejerne kan ikke blive ved med bare at læne sig op ad deres egen evne til at udvise samfundssind – som seriøst er det svar, nogle af dem har fået, når de har bedt om hjælp, så de ikke brænder ud.

Ser frem til møde med minister
Vi må også vende os mod sundhedsmyndighederne og spørge, om de i tilstrækkelig grad har tilrettet retningslinjerne for dagplejerne, når de nu ikke specifikt var nævnt i de første omgange?

Eller om dagplejerne løser flere opgaver end nødvendigt, fordi der aldrig er blevet taget højde for, at der kun kommer få mennesker i en dagpleje sammenlignet med institutioner?

Smittetrykket er i dagplejen meget lavt, og det giver en tryghed, som nu heldigvis også bakkes op derved, at forældre fremover bør bruge mundbind eller visir, når de afleverer og afhenter børnene.

Men er der på noget tidspunkt sket en særskilt vurdering af hvor megen ekstra rengøring, der er nødvendig, når man som dagplejere passer børn i eget hjem og kun har en lille børnegruppe? Eller bliver dagplejerne faktisk overbebyrdet mere end nødvendigt?

Det er et af de vigtige spørgsmål, som FOA vil tage med til et snarligt møde med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som FOA ser frem til.

Én ting er sikkert:

Dagplejerne tåler ikke længere at blive overset – hverken i de nedskrevne retningslinjer, af myndighederne eller af deres egne arbejdsgivere. Og hverken dagplejerne eller børnene fortjener, at sæbeskum og spritklude stjæler tiden til nærvær og leg. 

Bragt i A4 Arbejdsmiljø, den 22. januar 2021