• Læs op
• Udskriv

Per er 82 år og har KOL, diabetes, PTSD og hjerteproblemer. Han er desværre ikke en usædvanlig patient; mange ældre mennesker er multisyge og har en række funktionsnedsættelser. Han er ofte indlagt på lungemedicinsk afdeling, hvor han har mange skiftende behandlere. Han oplever ikke, at de kender hans sag og hans historik, når han møder dem. Det gør ham utryg. Især når de er uenige om hans behandling.

Hans eksempel kan læses i en helt ny rapport: ”En værdig behandling – ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet”, som er udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), Region Hovedstaden for Ældre Sagen. Rapporten er den første af sin art, der med observationer og interviews direkte afdækker ældre medicinske patienters oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet.

Vi har masser af statistiske data, der dokumenterer udfordringer i sundhedsvæsenet, f.eks. overbelægning. Men den nye rapport supplerer med ny viden om, hvad patienterne oplever. De fortæller bl.a. om skiftende medarbejdere, der giver modstridende forklaringer, om at effektive arbejdsgange kommer forud for deres behov, og at de ikke føler sig set som hele mennesker.

Selv om læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker gør deres bedste for at få det hele til at hænge sammen, kan det være svært i et presset sundhedsvæsen, og det mærkes tydeligt af patienterne. Her er nogle af konklusionerne:

Ældre patienter efterlyser helhedssyn. Patienterne savner at blive set som hele mennesker af de sundhedsprofessionelle. Det opleves ofte som uværdigt. Og kan medføre fejl og dårlig patientsikkerhed. Et citat fra undersøgelsen: »De gør det, de skal, og så er det overstået. Der er ikke noget med lige at snakke, hvordan går det. Det er bum bum bum, og så ud ad døren,« siger 79-årige Bent.

Et særudtræk fra den seneste landsdækkende undersøgelse for akut indlagte patienter (LUP) fra KOPA viste, at blandt de akut indlagte patienter over 80 år oplever 25 pct. i ringe grad eller slet ikke, at personalet spørger ind til patienternes egne erfaringer med sygdom/tilstand.

Ældre patienter savner kontinuitet og sammenhæng. Patienterne møder ofte skiftende sundhedspersonale, som giver modstridende anbefalinger. Det gør dem utrygge. 75-årige Inga siger i undersøgelsen: »Forleden kom der én og sagde: ”Du skal hjem nu.” Så kom der en anden og sagde, at jeg måtte sgu da ikke tage hjem. Så de er ikke helt enige nogle gange,« LUP-undersøgelsen viste, at blandt de akut indlagte patienter over 80 år oplever 23 pct., at information fra forskelligt personale kun i nogen grad stemmer overens, mens 6 pct. oplever dette i kun ringe grad eller slet ikke.

Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet ligger under for at være så effektiv i sine arbejdsgange, at det prioriteres højere end patienternes behov og præferencer. Og at orienteringen om, hvad der skal ske i patientens forløb og hvornår, halter. Bent på 79 siger til undersøgelsen: »Jeg havde ikke sovet i et par døgn. Og så kl. 2 om natten kom der gudhjælpemig en sygeplejerske ind og vækkede mig. Hun skulle tage mit sukkertal. Og så kl. 3.30 kommer hun ind og tænder lys, og nu skulle hun et eller andet. Så sagde jeg: Du skal ingenting!«

LUP-undersøgelsen viste, at 24 pct. af de akut indlagte patienter over 80 år kun i nogen grad oplever at få tilstrækkeligt med ro til hvile og søvn, og 14 pct. oplever, at dette er tilfældet i kun ringe grad eller slet ikke.

Ældre patienter er eksperter i deres eget liv og sygdomsforløb. Alligevel bliver de sjældent inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling. Svend på 82 år gik med uopdaget mavekræft i to år. Han siger i undersøgelsen: »Den eneste, der har lyttet til mig og mine symptomer, er hende lægen oppe fra medicinsk afdeling. De andre har ikke tid. De hører ikke efter, hvad man siger.« Blandt LUP-undersøgelsens akut indlagte patienter over 80 år oplever 35 pct., at personalet i kun ringe grad eller slet ikke giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandlingen.

Denne nye undersøgelse bør være pligtlæsning hos alle i sundhedsvæsenet. Lad os i fællesskab – sundhedspersonale, ansvarlige politikere, kommuner og regioner, patienter og pårørende m.fl. – tage fat på diskussionen.

I sommer kom Else Marie Larsen fra Aarhus i samtlige medier på grund af den uacceptable og uværdige behandling, hun fik. Konsekvensen af uværdig behandling kan være både fejl og kvalitetsbrist, fordi behandlingen ikke bliver tilpasset den enkeltes behov og situation. Uværdig behandling eksisterer desværre også i sundhedsvæsenet. Der er ingen nemme løsninger, men der skal handles nu. Denne nye undersøgelse fortæller os derfor, at spørgsmålet om værdighed også er relevant i sundhedsvæsenet. Vi skal blive bedre til at samarbejde og stå sammen om at give ældre medicinske patienter en værdig behandling – uanset om det er hos egen læge, i den kommunale hjemmepleje, på plejehjem eller på hospitalerne. Der er ingen nemme løsninger, men der skal handles nu.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at sundhedsprofessionelle på ingen måde er ligeglade med ældre patienters ønsker og velbefindende. Tværtimod. Men sundhedsvæsenet og ikke mindst de medicinske afdelinger er meget pressede af overbelægning, underbemanding og mange års underfinansiering. Det mærker patienterne, det mærker personalet, og det mærker de pårørende.

De kommende år vil der komme endnu flere ældre medicinske patienter, i takt med at andelen af ældre vokser markant. Politikerne på Christiansborg bør derfor allerede i den kommende finanslov sikre flere midler til sundhedsvæsenet, herunder ikke mindst bedre ældrepleje. Det kræver et økonomisk løft af sundhedsvæsenet på ca. 2 pct. årligt for blot at følge med den demografiske udvikling og behovet for at have råd til nye behandlinger og teknologier og pleje. Der er brug for et markant løft, så der er ressourcer til at tage hånd om ikke mindst ældre patienter. Herefter skal der følges op med en ambitiøs sundhedsaftale.

Grundlæggende er vi nødt til at begynde at definere, hvordan vi kan leve op til patienternes og de pårørendes forventninger om værdig behandling i sundhedsvæsenet. Hver enkelt kan gøre sig sine egne overvejelser – men sammen skal vi tage fat på den ærlige diskussion om, hvad der er galt, og hvad der skal til for at forbedre forholdene.

Der hviler et stort ansvar på regeringen, KL og Danske Regioner. Men for at det kan lykkes, er det helt afgørende, at fagprofessionelle, patienter og pårørende bliver inviteret med omkring bordet. Det er os, der ved, hvor skoen trykker. Lad os stå sammen. Lad os lære af de ældre patienter. Lad os få et sundhedsvæsen, hvor personalet trives, og der er tilstrækkelige ressourcer til reelt at sætte patienten i centrum for indsatsen.

Bragt i Jyllands-Posten, den 20. oktober 2020