• Læs op
• Udskriv

Jeg forstår udmærket den vrede og harme, man som pårørende til en ældre borger, der ikke har fået den fornødne hjælp, må føle. Men det er forkert og på ingen måde acceptabelt, når vreden rettes mod medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at netop at sikre de ældre en værdig behandling.

Det er forfærdeligt, når vi hører om sager om omsorgssvigt af ældre borgere. Det kan og skal ikke forsvares. Men det er langt fra et retfærdigt og dækkende billede af den generelle tilstand i den danske ældrepleje, der tegnes i disse sager.

Samtidig medfører sager som den på Kongsgården debat om uddannelsesniveauet for medarbejdere i ældreplejen. Det er helt urimeligt at skære alle ansatte i den danske ældrepleje over en kam. De medarbejdere, der bliver uddannet fra sosu-skolerne har en god uddannelse og en høj faglighed med sig. Vi kunne have en langt bedre ældrepleje, men det er ikke de fagligt dygtige og hårdtarbejdende medarbejdere i ældreplejens skyld.

Det er ganske enkelt, fordi der mangler hænder, ressourcer og en helt anden måde at tænke ældrepleje på end den, der har hersket i de sidste mange år.

Det er ikke medarbejderne, der laver budgetter i kommunen eller forhandler finanslove. Kritikken skal rettes til de steder, hvor der rent faktisk kan handles på det.

Og så vil jeg gerne opfordre til, at man gør det på en anden måde og med en bedre tone end det, de ansatte på plejecentrene har været udsat for.

Bragt i Århus Stiftstidende, den 18. juli 2020