Hetz mod plejeansatte vil skade fremtidens ældre

De rædselsfulde billeder fra TV 2’s dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’ har igen sat forholdene i ældresektoren på den politiske dagsorden. Det er godt. Det har FOA længe sagt var nødvendigt.

Men desværre har den retfærdige harme over de forhold, Else og Niels fra udsendelsen blev udsat for, også betydet en mistænkeliggørelse af de mange, mange tusinde ansatte i plejesektoren. De uhyrlige forhold på Kongsgården og Nyvang bliver set som et udtryk for en generel kultur på området.

Sosu-ansatte oplever en hetzagtig stemning, og mange er nervøse ved at fortælle fremmede, hvad de laver, fordi de frygter at blive gjort ansvarlig for de forfærdelige forhold, dokumentar-udsendelsen påviste. Rundt om i landet har vores medlemmer oplevet chikane både på og udenfor arbejdet. Både med tilråb og sågar har nogle oplevet at blive spyttet efter.

Jeg har også selv, siden billederne kom frem, set, hvor giftig tonen kan være både på de sociale medier og gennem direkte henvendelser på mails og andet.

Også et ledelsessvigt

Den konkrete sag handler i høj grad også om ledelsessvigt. Ikke kun på selve Kongsgården, men helt op på rådhuset i Aarhus. Ledelsen af plejehjemmet Kongsgården har været præget af svingdøre gennem flere år med et mylder af forskellige forstandere og viceforstandere. De ansatte og FOA Århus har gang på gang på gang råbt vagt i gevær, uden at det har fået Jette Skive og co. til at gøre noget effektivt ved situationen.

Jeg tror ikke på, at nogen går på arbejde med det formål at genere de borgere, de er sat til at hjælpe. Og min personlige erfaring fra arbejdet på området fortæller mig, at de færreste kan arbejde dag ud og dag ind med sårbare, plejetrængende ældre uden at knytte personlige bånd og engagere sig i deres liv og velfærd. Også efter at man har fået fri og er hjemme hos sin egen familie.

Ond spiral

Når det er sagt, så kan vi alle blive fanget i en ond spiral, hvor manglende tid og overskud får os til at koncentrere os om den konkrete opgave frem for det menneske, vi ser foran os. Det er i sådan situation, at vi fokuserer på om den ældre får gang i afføringen frem for at møde den ældres behov i situationen. Det er det, vi kalder forråelse.

Jeg tror ikke på, at nogen går på arbejde med det formål at genere de borgere, de er sat til at hjælpe

Det problem løser vi ikke med smarte snuptagsløsninger, men ved at gøre op med minuttyranniet i ældre-sektoren og ved at flytte de daglige beslutninger væk fra bureaukratiet og ud i de enkelte teams, ud på de enkelte institutioner, hvor man meget bedre kan forstå den enkeltes situation, og hvor man skal kunne være fleksibel i dagligdagen.

Mangel på arbejdskraft

Det, der gør situationen endnu mere tragisk, er, at vi har desperat behov for at tiltrække flere gode folk til området. Frem mod 2030 vil antallet af ældre over 80 år stige med 160.000 ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at der i løbet af de næste ti år vil blive brug for over 40.000 nye SOSU-ansatte i den kommunale ældrepleje, har FOA regnet sig frem til.

Det høje tal hænger også sammen med, at mange ansatte i ældreplejen lige nu nærmer sig pensionsalderen.

Snarere end at gå efter de mange samvittighedsfulde ansatte og tale om en generel kultur har vi brug for at tale fagene op, så flere får lyst til at søge ind på området. Vi skal sikre, at de mange dedikerede ansatte også får friheden og redskaberne til at udføre det job, de har valgt at bruge deres liv på. Det er nødvendigt, hvis vi ikke i fremtiden skal se flere udsendelser, som den TV 2 viste forleden.

Offentliggjort i Politiken Sundhed d. 3. august 2020