Borgere og ansatte fortjener respekt og ro – ikke politisk sagsbehandling

Det er aldrig i orden, når borgere svigtes – når de ikke får den hjælp, de har brug for. Men sager om manglende hjælp bliver sjældent kønnere, når politikere sagsbehandler gennem medierne.

Især ikke, når man fra politisk side kunne have ageret i tide.

Kongsgården er et sted, hvor der har været massive problemer. Det ved vi og politikerne i Aarhus Kommune blandt andet fra tilsynsrapporter. Helt tilbage i 2011 blæste FOA alarm over forholdene, hvor én nattevagt skulle tage sig af 60 beboere på Kongsgården.

Når der ikke er personale og ressourcer til rådighed, falder både kvaliteten af den pleje og omsorg, de ældre får og arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Tilsynsrapporter og APV'er kan sætte fokus på strukturelle og generelle problemer. De opfanger ikke alt, men kan give et billede af arbejdspladser, der fungerer og arbejdspladser, der absolut ikke gør.

Tilsynsrapporter og APV'er har den fordel, at de fokuserer på de rammer, man som medarbejder arbejder indenfor, når man skal sikre, at borgerne får den pleje og omsorg, de har behov for. Det har også den fordel, at kritikken rammer der, hvor der kan gøres noget ved eventuelle problemer: Hos kommunen og hos ledelsen. Brugen af skjult kamera gør det modsatte. Her fokuseres der på konsekvenserne i stedet for årsagerne af det dårlige arbejdsmiljø og udstiller den enkelte medarbejder i situationer, som ikke er rare at se på, men som typisk stikker dybere, end man som tv-seer får indsigt i gennem en dokumentar på 45 minutter.

Fra kommunalpolitikernes side burde man have reageret på tilsynsrapporter og nødråb fra pårørende. Det er for sent og for skævt at reagere, når sagerne kører i medierne.

Jeg forstår sagtens, at man som politiker vil vise handling. Men man bør passe på, at man i sin iver ikke retter en kritik mod det forkerte sted.

Bragt i Aarhus Stiftstidende 29. april 2020