Debatindlæg: Sundhedsreform skal gøre op med det overdrevne fokus på passiv behandling

Alle er enige om, at for mange mennesker bliver indlagt på landets sygehuse. Regeringens mål er at nedbringe antallet af indlæggelser med 40.000.

Hvis det mål skal nås i en tid, hvor vi bliver ældre, og flere lever med kroniske sygdomme, er det ikke nok at flytte behandling mellem hospitaler og kommuner. Vi skal se på, hvordan vi går fra passiv behandling af symptomer til aktiv behandling, hvor vi hjælper folk til at holde sig i gang og dermed ude af sygesengen.
 
Heldigvis har vi i dette land virkelig gode erfaringer på det område. En alt for overset succes ved kommunalreformen har været, at kommunerne har skruet helt gevaldigt op for rehabilitering og genoptræning. Det betyder, at langt flere borgere end tidligere får hjælp, der understøtter, at de selv kan være aktive.
 
Konkret handler det bl.a. om at tænke rehabilitering ind i hjemmeplejen – uden at det bliver en spareøvelse for kommunerne. Det at tage støttestrømper på er ikke kun en praktisk opgave – det er også anledning til at hjælpe borgeren med at finde måder at gøre tingene på, der træner deres fysiske formåen. 
 
Netop det er en central opgave for social- og sundhedshjælpere og -assistenter, der har den daglige kontakt med borgerne. Og for de fysioterapeuter, der tilrettelægger træningsforløb.

Netop rehabilitering understreger også, at en kommunal sundhedsindsats handler om meget mere end pleje af syge borgere. Det er afgørende, at svaret på flere kronikere og ældre bliver en satsning på aktiv sundhed – både af menneskelige og økonomiske årsager. 

For nogle borgere betyder genoptræning, at de kan vende tilbage til et liv, hvor de klarer sig selv. For andre kan man reducere behovet for hjælp og øge livskvaliteten ved at arbejde rehabiliterende sammen med borgeren.

Mens succesen med rehabilitering og genoptræning har været overset, har der omvendt været meget stort fokus på at stoppe genindlæggelser. Men andelen af patienter, der bliver genindlagt, er stabil.