• Læs op
• Udskriv

Børnene skal ikke hentes af flere forskellige i løbet af ugen, når forældrene ikke kan nå fra arbejde, før pasningsordningen lukker. Familien skal ud ad døren uden stress og jag om morgenen. Og de få vågne timer, far og mor deler med børnene efter arbejde og før puttetid, skal være kvalitetstid uden tøjvask, indkøb og opvask.
 
Sådan lyder typiske argumenter fra værtsfamilier med au pairer. De vil have bedre balance i arbejds- og familieliv gennem hjælp til det huslige og til børnepasning. Det fremgår også af den evaluering af au pair-ordningen, som Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggjorde forrige søndag. I den peger værtsfamilierne entydigt på, at det er rå arbejdskraft, der gør au pair-ordningen attraktiv for dem.

Det kommer ikke bag på os i FOA, som organiserer au pairerne. Faktisk er det befriende, at det nu står sort på hvidt, så vi ikke kan genfortælle en forloren historie om, at au pairer inviteres ind i danske familier for kulturens skyld. Au pairerne er overvejende kvinder fra fattige kår, der kommer for at tjene penge til deres familier i hjemlandet.

Ukontrollable vilkår
Tonen i de seneste dages debat har til gengæld overrasket. Når vi argumenterer for bedre vilkår for au pairerne, beskyldes vi for at være racister, der ikke under fattige kvinder at tjene penge her. Men det er vel næppe racistisk at ville sikre dem en løn, som afspejler værdien af deres arbejde.

»Argumentet er mere sørgeligt end komisk: At manglen på ligestilling i Danmark løses ved at træde på kvinder fra tredjeverdenslande.«

»Hvad skal de arme, karrierehungrende kvinder stille op for at få hverdagen til at hænge sammen uden en au pair?« har et andet spor i debatten, især i Berlingske, lydt. Argumentet er mere sørgeligt end komisk: At manglen på ligestilling i Danmark løses ved at træde på kvinder fra tredjeverdenslande.

I FOA glæder vi os over udlændinge- og integrationsministerens varsel om ændringer. Men vi vil kraftigt advare imod at afskaffe au pair-ordningen. Arbejdet, au pairerne udfører, er efterspurgt og vil også være det, hvis man fjerner ordningen. Arbejdet vil således stadig blive udført, men under ukontrollable vilkår, hvor vi intet kan stille op, hvis en familie vælger at have en underbetalt østeuropæisk kvinde med ubegrænset arbejdstid boende i kælderen.
 
»Familiehjælpere«
Urealistisk skræmmebillede, vil nogen måske sige. Nej, desværre. Sådan er arbejdsmarkedet for hushjælp allerede i Europa. Også herhjemme ser vi sager, hvor udlændinge behandles urimeligt dårligt. Senest er kinesiske arbejdere blevet groft udnyttet i restaurationsbranchen.

Ærindet er ikke at dæmonisere værtsfamilierne, men at illustrere, at vi har brug for regler. En konkret ordning, der sikrer, at ingen står uden rettigheder, og som indebærer, at børnefamilierne kan få hjælp.

Vi bør spørge os selv, hvordan vi i dag ville indrette en ordning, som imødekommer børnefamiliernes behov, hvis vi skulle opfinde den på ny. Måske ville vi kalde dem »familiehjælpere«, eller vi kunne etablere en »familieordning.«

For FOA er det ikke afgørende, hvad ordningen kaldes. Afgørende er, at de, der udfører arbejdet, gør det på ordentlige vilkår. At vi undgår løndumping og sikrer dem rettigheder, uanset hvor i verden de kommer fra, og hvordan lønniveauet er i deres hjemland. At au pairerne er på det danske arbejdsmarked på lige fod med andre lønmodtagere.

Bragt i Berlingske, den 24. december 2019