FOA: Vejledning om hviletid og fridøgn skal ændres

Hvis man som lønmodtager står til rådighed for arbejdsgiveren i såkaldte rådighedsvagter – uanset om det sker på arbejdspladsen eller i hjemmet – er det arbejdstid.

Det har EU-domstolen afgjort i en sag, hvor en brandmand, der skal møde med en frist på otte minutter, skulle have alle timerne talt med som arbejdstid. Senest har Vestre Landsret givet godtgørelse i en sag, som 3F havde anlagt, hvor en chauffør havde stået til rådighed i rigtig mange timer.

 

I begge sager overskred den ugentlige arbejdstid den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer over en periode på fire måneder, som blev defineret i EU’s arbejdstidsdirektiv. Afgørelserne er helt klare. Alligevel ser vi flere eksempler på, at arbejdsgiverne bryder direktivet og enten pålægger eller lader ansatte arbejde i urimeligt mange timer.

 

Det er ikke blot imod lovgivningen – det kan også være til gene. Både for de mennesker, der er afhængige af personalets hjælp og for personalet selv. Der er en grund til, at vi har reglerne på området. År efter år med overarbejds- eller rådighedstimer, som strækker sig langt udover, hvad vi ellers ser på det danske arbejdsmarked, kan ikke undgå at påvirke den enkelte medarbejders sundhed og trivsel. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejdernes arbejdsvilkår ikke er i strid med reglerne.

 

Selv om der nu har været adskillige afgørelser ved både danske domstole og den europæiske domstol, som gør lovgivningen klar, har Arbejdstilsynet endnu ikke ændret i sin vejledning om hviletid og fridøgn. Det er med til at legitimere den måde, arbejdsgiverne planlægger rådighedsvagter og overarbejde på.

 

Derfor har vi i FOA skrevet til Arbejdstilsynet og bedt dem ændre i vejledningen, så ordlyden fremover flugter med lovgivningen og retspraksis. 

 

Bragt i Jyllands-Posten, den 29. december 2019