Debatindlæg: Flere ældre med kroniske sygdomme og lidelser kræver nytænkning af sundhedsvæsenet
Der er steder i landet, hvor der allerede i dag er et rigtig godt samarbejde. Men der er store forskelle, afhængigt af hvilket postnummer man bor i.
Af: Adm. direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing, 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard, formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann og fung. formand i Danske Patienter og Vibis Ebbe Henningsen
Vi har opbygget et sundhedsvæsen med supersygehuse som det regionale anker i behandlingen af patienter. Det er rigtig godt, når man skal behandles for en kræftdiagnose eller en hjertesygdom, men kan ikke stå alene, når man skal have behandling for flere kroniske lidelser og måske har et handicap på samme tid.
75-årige Erna Petersen, der både lider af hjerteproblemer, begyndende demens, gigt og diabetes, har nemlig både brug for specialiseret behandling på sygehuset samt kontrol og opfølgning hos egen læge og på ambulatorier.
Dertil kommer den opfølgende rehabilitering, behandling og pleje i kommunen. Den ældre medicinske patient er i gennemsnit i kontakt med sundhedsvæsenet 37 gange om året udover den kommunale hjælp.
Erna Petersen er desværre ikke den eneste med mange samtidige sygdomme. Det har længe været alment kendt, at man har flere kroniske sygdomme og lidelser, jo ældre man bliver. Den kendsgerning bekræftes også af et spritnyt forskningsstudie fra Aalborg Universitet, der har stor mediebevågenhed i disse dage.
Sundhedsvæsenet står altså over for helt nye og massive udfordringer. Den meget specialiserede behandling kommer til kort, hvis vi ikke nytænker behandlingen og plejen af den ældre medicinske patient.
Kroniske lidelser kræver ofte vedvarende behandling og vurdering. Derfor er det helt afgørende, at der er tæt samarbejde og koordinering mellem de forskellige behandlingssteder – så det er Erna Petersen og hendes situation og forløb, der er i fokus for alle.
Erna Petersen skal føle sig tryg, uanset om hun bliver behandlet på sygehuset, på en akutplads eller i hjemmet. Og behandlingen skal være på samme høje niveau, uanset om Erna Petersen bor på Nørrebro eller i Nørre Vorupør.
Det kræver, at behandlere skal kunne dele relevante data om Erna Petersens sygdom. At den specialiserede viden på sygehuset understøtter behandlingen og plejen i kommunen. At der bliver lagt en samlet plan for hendes behandlingsforløb på tværs af hendes forskelligartede behov, så ventetider og gentagne kontroller ikke spænder ben for behandlingen og rehabiliteringen.
Der er steder i landet, hvor der allerede i dag er et rigtig godt samarbejde. Men der er store forskelle, afhængigt af hvilket postnummer man bor i. Og ældre patienter med flere kroniske lidelser er ikke nødvendigvis målgruppen for den specialiserede behandling på supersygehusene.
Derfor er vi nødt til at investere massivt i det nære sundhedsvæsen, i nye samarbejdsmodeller og i en kvalitetsplan – og det skal kunne lade sig gøre, selv om vi har kommunalt selvstyre.
Derudover er der behov for investering i øget behandlingskapacitet på sygehusene. Hospitalerne skal være trygge i at kunne udskrive den ældre medicinske patient til behandling, uanset hvor patienten bor.
Og Erna Petersen skal kunne være tryg i forvisning om, at alle instanser arbejder sammen om at afhjælpe hendes sygdomme – også når hun kommer hjem fra sygehuset og har brug for pleje, behandling, rehabilitering og forebyggelse.
Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 10. august 2019