Skal din arbejdsplads være Årets Arbejdsplads 2022?
FOA Vest kårer igen årets arbejdsplads. Vi skal have din indstilling senest 15. juni.
Nu kan du indstille din arbejdsplads i Billund, Varde, Fanø, Esbjerg eller Vejen Kommune som "Årets Arbejdsplads" i FOA Vest.
Vi vil gerne gøre det synligt, når en arbejdsplads har gjort noget ekstraordinært for sine medarbejdere.
Som medlem har du mulighed for at indstille din arbejdsplads - din institution - din ude/inde gruppe - din dagplejegruppe - din SFO - dit team eller anden gruppe eller afdeling til titlen som Årets arbejdsplads i FOA Vest. Et eller flere af følgende kriterier skal bruges ved indstillingen.
- Der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Der er lydhørhed og dialog på arbejdspladsen
- Der er rummelighed
- Der er socialt og kollegialt sammenhold
- Der er igangsat nogle forbedringer på arbejdspladsen
- Der er igangsat nogle gode initiativer
- Det er et godt sted at være elev
- Der er mulighed for kompetenceudvikling
- Arbejdspladsen har en høj organisationsprocent
Indstillingen skal ske skriftligt med argumenter for, at netop din arbejdsplads er den bedste.
Forslaget skal være FOA Vest i hænde senest 15.juni 2022 på vest@foa.dk
FOA Vest kårer Årets arbejdsplads, og vinderen offentliggøres på vores hjemmeside og Facebook mandag 20. juni.
Præmien til vinderen er et diplom til ophængning samt et lille traktement på arbejdspladsen.