Har FOA din rigtige mailadresse og mobilnummer????

Det er vigtigt at FOA har din rigtige mailadresse og mobilnummer!

Som du ved er forhandlingerne igang omkring OK18 - overenskomstfornyelsen for de offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

I den forbindelse vil FOA meget gerne opdatere dine og andre FOA-medlemmer om OK18-forløbet -hvordan skrider forhandlingene frem eller sker der ikke noget!

Der vil også på et eller andet tidspunkt - medmindre overenskomstresultatet hviler på et regeringsindgreb - skulle tages stilling til et forlig ved en urafstemning.

Udsendelse af urafstemningsmaterialet
I de tidligere år sendte FOA materialet til afstemning med posten, men i den sidste overenskomstfornyelse var der mulighed for at stemme elektronisk. Det er der også denne gang! Faktisk er det sådan at der kan spares rigtig mange penge hvis flere af FOAs medlemmer kunne nåes via elektronikken - mails og mobiltelefoner!

I FOA Vendsyssel mangler vi mail-adresser og mobilnumre ved godt og vel 25 procent af medlemmerne - næsten 700 medlemmer.

Endvidere ved vi at der er en del fa FOA Vendsyssels medlemmer, der står registreret forkert. Det vil sige at de ikke er registreret til at arbejde på den arbejdsplads de reelt er ansat på!

Desværre meddeler langt fra alle medlemmer hvis de skifter til en anden arbejdsplads. Det betyder at vore registreringer er forkerte og giver et fejlagtigt billede af hvor mange og hvem der arbejder på de forskellige institutioner eller arbejdspadser hvilket er en vigtig oplysning for forhandlerne af overenskomsterne.

FOA (forbundet) kører p.t. en kampagne, der skal hjælpe med at få medlemmernes mailadresser og mobilnumre. På foa.dk vil medlemmerne møde banneret med Tjek dine oplysninger og vind en tur i biffen! Meningen er at du og andre FOA-medlemmer skal gå ind på FOA.dk og derfra videre til Mit FOA og rette de personlige oplysninger.

Du kan få hjælp til registreringen ved at kontakte FOA Vendsyssel / Team Tillidsvalgt på tlf. 4697 1346.

Arbejdspladsopslag
Vi har et arbejdspladsopslag, som vi skal bede dig om at sætte op på din arbejdsplads hvis ikke en TR eller en anden kollega er kommet før dig!.

 

Mange hilsner
FOA Vendsyssel

Sammen gør vi forskellen

Lagt på den 22.02.2018