Social- og sundhedshjælper og fællestillidsrepræsentant Lene Tesdorph Jørgensen kan genkende mange af de situationer, der skildres i tv-serien 'Løgnen', fra virkelighedens hjemmepleje
Lene har lært Iben Hjejle at give støttestrømper på
FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant Lene Tesdorph Jørgensen har været konsulent på TV2-serien Løgnen, som skildrer hjemmeplejen indefra.
Af: Anne Guldager
Hvordan ser ældreplejen egentlig ud bag facaden? Det spørgsmål stiller serien Løgnen, som lige nu vises på TV2.
Serien fortæller om den utilpassede Sille - spillet af rapperen Tessa - som bliver sendt i aktivering i en kommunal hjemmepleje. Den anden hovedrolle, den erfarne social- og sundhedsassistent Rie, spilles af Iben Hjejle.
Bliver man hængende til rulleteksterne, kan man læse en ”Tak til Lene Tesdorph Jørgensen”.
For at gøre billedet af hjemmeplejen så virkelighedstro som muligt, har Nordisk Film nemlig allieret sig med social- og sundhedshjælper Lene Tesdorph Jørgensen.
Hun har i flere år arbejdet i netop hjemmeplejen og er i dag en af FOA SOSUs fællestillidsrepræsentanter i Københavns Kommune.
Sagde først nej
”I første omgang sagde jeg faktisk nej, da jeg blev spurgt”, fortæller Lene Tesdorph Jørgensen.
”Jeg synes, der har været så meget negativ omtale af vores fag, og jeg ville ikke være med til noget, der kunne skade mine kolleger”.
Efter lidt betænkningstid valgte hun at sige ja alligevel, og efter en samtale med manuskriptforfatteren Karina Dam var hun tryg ved, at hensigten ikke var at hænge nogen ud – tværtimod.
”Karina Dam ville vise, hvordan vi trods travlhed formår at være der for borgerne og vise omsorg. Det ville jeg gerne være med til”, siger Lene Tesdorph Jørgensen.
Styr på støttestrømperne
Lene Tesdorph Jørgensen fik hele manuskriptet til gennemlæsning, og selvom der er blevet ændret en hel masse undervejs, og den kunstneriske frihed har fået det sidste ord, er hun glad for resultatet.
Hendes oplevelse er, at produktionen har gjort sig umage med at få de faglige detaljer på plads, og blandt andet har hun selv undervist Tessa og Iben Hjejle i, hvordan man giver støttestrømper på og manøvrerer en lift.
Som fællestillidsrepræsentant har Lene Tesdorph Jørgensen kunnet bidrage blandt andet med viden om, hvordan et TR-valg foregår, så også den detalje afspejler virkeligheden.
Kan se sig selv i Rie
” Vi slår selvfølgelig ikke borgerne”, griner Lene Tesdorph Jørgensen med henvisning til den lussing, Tessas karakter langer ud, da hun som helt ny og uprøvet medarbejder bliver gramset på af en borger med demens.
”Men ellers er der stort set ikke noget i serien, som jeg ikke har kendskab til fra den virkelige verden – måske lige bortset fra en leder, der ligger død i en pool”.
Om den manipulerende teamleder Patrick er en realistisk karakter, holder Lene Tesdorph Jørgensen for sig selv. Men hun fortæller til gengæld gerne, at hun kan genkende de smerter, som social- og sundhedsassistenten Rie kæmper med.
”Jeg kan sagtens se mig selv i Rie. Vi er jævnaldrende, og jeg har også haft virkelig mange problemer med mine hænder og min krop. Rie og jeg er fra dengang, hvor der ikke var alle de hjælpemidler, som der er nu. Jeg har været i faget i 33 år, og så er man slidt”.
Har set alle afsnit
Indtil videre har TV2 vist to afsnit, men Lene Tesdorph Jørgensen har set dem alle.
Det skete i en lille biograf i Carlsberg Byen, hvor hun blandt andet fik champagne og en snak med Zaki Nobel, der spiller Patrick.
Hvordan Patrick endte i poolen, og om der ligger en forbrydelse bag, har Lene Tesdorph Jørgensen ikke engang afsløret over for sin familie, så svaret må man vente på til afsnit 6.
Om Tessas Sille kan se ind i en fremtid i ældreplejen, kan seerne af samme grund ikke vide endnu.
Men Lene Tesdorph Jørgensen har et håb om, at serien kan inspirere andre unge til at gå den vej – også selvom de måske kommer fra en baggrund som Sille, hvis mor hellere vil feste end gå på arbejde.
”Jeg synes, at serien viser, at det der med hjemmeplejen kommer ind under huden på Sille, selvom hun møder op med en masse modstand. Hun bliver noget dér, og det giver hende noget helt andet, end det, hun har med sig hjemmefra”.
