Tag familien med til en festlig lortedag
Skal sommerferien byde på grin, spil og oplevelser for hele familien? Så tag på Arbejdermuseet – der venter en sjov og lærerig dag for både børn og voksne.
Som medlem af FOA SOSU har du og en voksen ledsager gratis adgang. Børn under 18 år kommer også gratis ind.
Aktiviteterne kører hver dag fra 30. juni til 10. august – så find en dag i kalenderen og tag afsted!
En lortedag
Hvordan var det at bo i baggård i 1930’erne? Tag med og oplev et liv med skrald, lokummer og vasketøj – og pas på, hvor du træder: sømandens lort lurer!
🕥 Hver dag kl. 10.30
👶 Anbefalet alder: 5+
📌 Tilmelding ved ankomst
Den store terre-dyst
Kan du slå de andre i det gamle arbejderbørnespil terre? Deltag i dagens turnering og bliv dagens mester.
🕚 Hver dag kl. 11.15
👶 Anbefalet alder: 6+
📌 Tilmelding ved ankomst
Jagten på ferien
Følg sporene i udstillingen Vi er arbejderne og oplev kampen for retten til ferie. Undervejs møder vi kedelige madpakker, trange lofter og hårdt børnearbejde.
🕞 Hver dag kl. 13.30
👶 Anbefalet alder: 7+
📌 Tilmelding ved ankomst
Aktiviteter i festsalen 📚🖍️✂️
Skriv sjove lokums-rim og fold papirs-rottefælder. Kolde sodavand, kiksekage og andre lækkerier kan købes i Kaffebaren.
🕞 Hver dag kl. 10-16.30
👶 Anbefalet alder: 4+
Book billet her. Vælg FOA SOSU på listen under ”Gratis entré, medlem af fagforbund med aftale”