Strik på FOA SOSUs generalforsamling 2023
Kampagnen blev skudt i gang på FOA SOSUs generalforsamling den 8. november.
Foto: Mark Knudsen/Monsun

Opskrift på varme hænder

Vi har opskriften, hvis politikerne ønsker varme hænder. Men hvis det er faglært arbejdskraft, de mangler, må de selv have hænderne op af lommen.

Politikerne efterlyser varme hænder – det skal de få!

Alle kan bidrage til denne lille happening ved at strikke et par pulsvarmere. Så sørger vi for, at de bliver fordelt til politikerne i vores kommuner og region sammen med FOA SOSUs bud på, hvad der skal til, hvis det i virkeligheden er faglært arbejdskraft, politikerne mener, når de siger varme hænder.

Den nemme version

Du kan frit vælge opskrift, men her kommer den nemme version:

Slå 36 masker op på pind 4,5 Strik ret, vend strikketøjet og strik ret igen. Fortsæt indtil du har en firkant på ca. 18 cm. Luk af. Buk firkanten og sy den sammen, men lad et hul stå åbent til tommelfingeren. Strik den anden på samme måde.

Sådan kommer du af med dem

Vi vil gerne have indsamlet pulsvarmerne senest den 1. februar 2024. Du kan aflevere dem til din tillidsrepræsentant, når du er færdig, men du er også mere end velkommen til selv at komme ind på Godthåbsvej, hvis du har et ærinde i huset - for eksempel i forbindelse med et af vores mange medlemsarrangementer.


Læs hvordan kampagnen blev skudt i gang på FOA SOSUs generalforsamling