Omsorg slider

Arbejdstilsynet har udsendt en ny vejledning om arbejdsgiverens vigtigste pligter i forhold til høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Pleje- og omsorgsområdet er en af de brancher, som Arbejdstilsynet har udpeget som områder med høje følelsesmæssige krav.

Høje følelsesmæssige krav kan for eksempel være, at medarbejderen skal aflæse og sætte sig ind i menneskers tilstand, rumme grænseoverskridende eller negativ adfærd, navigere i vanskelige dilemmaer og udvise autoritet samtidig med forståelse og omsorg - og at optræde smilede og anerkendende, selv om man bliver mødt med kritik.  

Ifølge Arbejdstilsynet kan høje følelsesmæssige krav øge risikoen for langtidssygefravær, mental og fysisk udmattelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, langvarig stress, angst, depression og udbrændthed.     

Høje følelsesmæssige krav kan også øge risikoen for arbejdsulykker, hvis medarbejderne er så belastede, at de ikke er i stand til at følge sikkerhedsprocedurer.

Arbejdsgiverens ansvar

Ifølge lovgivningen er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at al arbejde er sundhedsmæssigt forsvarligt. Og det er derfor også arbejderens ansvar at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og forebygge, at høje følelsesmæssige krav fører til psykisk og fysisk nedslidning.

I maj måned udgav Arbejdstilsynet en ny vejledning til forebyggelse af høje følelsesmæssige krav.

Vejledningen beskriver en række centrale tiltag, man som arbejdsgiver kan sætte i værk sammen med sine medarbejdere.

Blandt de vigtigste tiltag er:

  • Fælles afklaring af, hvordan man bedst hjælper mennesker (patienter, borgere) og samtidig passer på sig selv.
  • Sikring af, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og tid til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats.
  • Tid og rum til, at medarbejderne kan tale med deres leder og hinanden om de følelsesmæssige belastninger, de oplever i hverdagen, fx ved møder, supervision og overlap mellem vagter.

Særlige hensyn

Ifølge vejledningen skal arbejdsgiveren altid vurdere, om der er behov for at tage særlige hensyn til enkelte medarbejdere.

Det kan for eksempel være særlige hensyn til alder, erfaring eller arbejdsevne.