Kommende aktiviteter

Aktivitetsudvalget kan melde om fulde huse til foredragene om ”Forråelse” og ”Pigerne på Sprogø”.
Så nu vil vi gerne præsentere lidt mere af forårets program:

Er du til lækre mærkevarer til gode priser? Så har vi arrangeret den perfekte bustur til dig.
Lørdag den 9. marts kører vi fra FOA Odense (bagsiden v. Silvan) kl. 8.00 mod McArthurGlen Designer Outlets i Neumünster, hvor vi har 4 – 5 timers stop. På tilbageturen gør vi en times holdt ved en grænsebutik, så der kan suppleres lidt til lagrene derhjemme.
Forventet hjemkomst til FOA Odense ca. kl. 20.00
Pris for medlemmer: kr. 125,- og ledsagere kr. 250,-
Se opslaget her


Er du mere til comedy, kan du komme i ”Det Gode Selskab” med FOA Odense lørdag den 27. april 2019.
Her har Aktivitetsudvalget købt 50 billetter til Hvam og Øgendahls Comedy Tour 2019, når den rammer Odeon i Odense.
Forestillingen starter kl. 21.30, dørene åbnes en time før, men kom i god tid og få billetterne udleveret af aftenens vært fra Aktivitetsudvalget.
Pris for medlemmer: kr. 210,- og ledsagere kr. 420,-
Se opslaget her


Endelig er der også et godt tilbud til alle, der gerne vil ud og motionere.
FOA Odense deltager igen i årets Eventyrløb på Kr. Himmelfartsdag torsdag den 30. maj 2019. 
Det er gratis for medlemmer at deltage, ligesom det er muligt at tilmelde familien til rimelige priser. 
Se opslaget og tilmeldingskuponen her