Resumé fra Servicesektor

Servicesektoren holdt den 28. februar den første generalforsamling efter fusionen mellem Kost & Service og Teknik & Service.

Vi startede ud med et forrygende godt oplæg ved Vibeke Arensbak "At arbejde sammen og stortrives med det". Vibeke Arensbak blev foreslået som oplægsholder af et medlem, og derfor opfordrer vi igen til at medlemmer byder ind med forslag til næste generalforsamling.

Vibeke Arensbak på scenen

Derefter blev der serveret stegt flæsk med persillesovs, som mange gav udtryk for var en super god menu.

 

Hans Jørgensen, sektorformand i Social- og Sundhedssektoren, blev valgt til dirigent og førte os godt og sikker igennem generalforsamlingens dagsorden.

Bestyrelsens beretning indeholdt blandt andet arbejdet i den første tid i den nye sektor efter fusionen og arbejdet med at samle de to sektorer til én sektor, OK18, medlemstallene, de mange faggrupper, valg af ny forbundsformand og FOA forbundet.

På posterne til bestyrelsen var 3 kandidater til Kost & Servicegrenen til 3 poster. Der var kampvalg til 2 poster til Teknik & Servicegrenen og 4 kandidater. 

Der deltog 62 stemmeberettigede på generalforsamlingen, 27 havde brevstemt. Tak til Stemmeudvalget og dirigenten for at lede os sikkert gennem aftenen. En stor Tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer og velkommen til de nye.

View over salen hos FOA Odense

 

Servicesektorens bestyrelse ser nu således ud:

Formand Betina Schwertfeger 
Næstformand  Bo Bergstrøm 
Bestyrelsesmedlem  Anita Klysner 
Bestyrelsesmedlem  Charlotte  Blåsvær 
Bestyrelsesmedlem  Christina Ellemann Larsen 
Bestyrelsesmedlem  Fritz Christian Kjær 
Bestyrelsesmedlem  Jan Bøg Niøe 
Bestyrelsesmedlem  Jørgen Sthen Hansen 
Bestyrelsesmedlem  Mogens Jørgensen 
Bestyrelsesmedlem  Ulrik Bøgh Hansen 
Suppleant  Gitte Alsing Møller 
Suppleant  Michael Moresco