Stine Theilgaard Hansen, Lonnie Hansen, Laila Sørensen
Stine Theilgaard Hansen, Lonnie Hansen og Laila Sørensen
Foto: FOA Odense

FOAnerkendelsen

Fællestillidsrepræsentant Kåre Falk Kock Villadsen har indstillet Stine Theilgaard Hansen, Lonnie Hansen og Laila Sørensen, til FOAnerkendelsen:

"Om aftenen tirsdag den 26. juni udbrød der brand på Svanehøj Plejecenter, hvor en beboer blev slemt forbrændt.
 
De tre kolleger, der var på arbejde den aften, fortjener om nogen at få FOAnerkendelsen.
 
Lonnie, Stine og Laila har ydet en indsats ud over det sædvanlige.
 
De holdt hovedet koldt, da brandalarmen gik, og handlede fuldstændig efter bogen. 
 
Den beboer der blev forbrændt, blev hurtigt og resolut kørt ind under den nærmeste bruser og overbruset med lunkent vand, mens der blev afsøgt muligheder for at flytte hende til et andet badeværelse, der ikke var fuldt af røg.
 
Kollegerne har handlet uden tanke for sig selv – fokus var først og fremmest på den beboer, der var i flammer, men også på husets øvrige beboere.
Først senere, da brandmandskab og plejecenterets leder var kommet, blev der taget hånd om de røgskader kollegerne selv havde pådraget sig under slukningen af ilden.
 
Når man arbejder i denne type job, er det fordi man har et drevet behov for at hjælpe andre mennesker – det har Lonnie Hansen, Stine Theilgaard Hansen og Laila Sørensen til overflod bevist. 

Kollegerne havde is i maven, reagerede instinktivt og fik gjort det der skulle til, og det fortjener de alle tre et kæmpe skulderklap for, og derfor indstilles de alle tre til FOAnerkendelsen."

 

Lonnie, Stine og Laila hædres også i Fyens Stiftstidende

 

 


Har du en kollega, der fortjener anerkendelse?

Så send os en mail, hvor du skriver hvem du vil indstille til FOAnerkendelsen og hvorfor.

Både du og din kollega skal være medlem af FOA Odense, så husk at skrive dit fulde navn og telefonnummer + din kollegas fulde navn.