De gode historier

Kr. 100.000, - Timelønsansat får ændret sin ansættelse til fastansættelse med hjælp fra FOA

På baggrund af præsteret timetal bliver medlemmet af FOA Frederikshavn ændret til fast aftenvagt på 20 timer ugentligt. Med til historien hører også at medlemmet er gravid og derfor, i stedet for ingen løn under graviditet og barsel, nu kan gå hjem på 8 ugers graviditetsorlov og efterfølgende 26 ugers barselsorlov med løn fra arbejdsgiver.

Ud over værdien af at være blevet fastansat, har sagen også en kontant værdi for medlemmet idet medlemmet alene i perioden med graviditet og barsel, vil modtage løn med et beløb der ligger ganske pænt på den anden side af kroner 100.000.


Kr. 12.000, - Rigtig organisering lønner sig – også med et flexjob

Medlem ansat i fleksjob har henvendt sig i FOA Frederikshavn ifm. afsked. FOA Frederikshavn rejste sagen overfor arbejdsgiver med det resultat, at medlemmet har modtaget godtgørelse på kr. 12.000, - for bl.a. manglende ansættelsesbevis, forkert opsigelsesvarsel m.v.

 

Kr. 11.258, - i ekstra lønudbetaling

Opsagt medlem fik med FOA Frederikshavn hjælp en kontant godtgørelse fra arbejdsgiver på 13.650, - kroner, en skattefri erstatning på 2.500, - kroner, blev fritstillet i opsigelsesperiode og fik opjusteret det ugentlige timetal i opsigelsesperioden, hvilket medførte en ekstra lønudbetaling på kr. 11.258, - 

  

Kr. 64.000, - i godtgørelse for brud på Lov om Forskelsbehandling

Medlem ansat i fleksjob henvendt sig i afdelingen ifm. afsked. FOA Frederikshavn rejste sagen overfor arbejdsgiver med påstand om brud på Lov om Forskelsbehandling. Medlemmet fik afregnet en godtgørelse på kr. 64.000,00.

 

Kr. 16.177, - Lønforhandling giver nyansat social- og sundhedsassistent godt 16.000 ekstra i lønningsposen om året – vel at mærke for 30 timer/ugen.

I forbindelse med ansættelse som social- og sundhedsassistent i 30 timer/ugen, på en arbejdsplads, som ikke er dækket af en tillidsrepræsentant, rejser afdelingen krav om mere i løn overfor arbejdsgiver. Efter dialog frem og tilbage, ender det med, at medlemmet får 16.177, - mere i løn om året, end den arbejdsgiver først foreslog.  


Afslag på Seniorpension – uddybende klage til ATP/Udbetaling Danmark

Medlem henvender sig efter afslag på ansøgning om Seniorpension. Sammen med FOA’s Socialrådgiveren bliver sagen gennemgået og der skrives en uddybende klage, der bliver returneret til ATP/Udbetaling Danmark. 14. dage efter bliver et meget glad og tilfreds medlem tilkendt Seniorpension.


Kr. 26. 060,- for Svie og smerte

I samarbejde med FOA’s Socialrådgiver, har medlem fået erstatning for svie og smert efter en voldsepisode fra en borger/beboer