Prøver på alle AMU-Uddannelserne

Der indføres prøver på alle AMU Uddannelser (tidligere AMU kurser)

Senest fra årsskiftet (pr. 1. januar 2020) indføres der prøver på AMU Uddannelserne og vi skal også alle sammen vænne os til, at det ikke længere hedder AMU-kursus, men AMU Uddannelse (også selvom man kun er afsted en enkelt dag).

Som beskrevet i trepartsaftalen, skal prøverne bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne øges. Samtidig er det formålet, at prøvekravet skal øge tilliden til kvaliteten af AMU og til den bedømmelse, der sker på uddannelserne.

Det er som udgangspunkt efteruddannelsesudvalgene, der fastsætter formen og indholdet i prøverne. Det er hermed også udvalgene, der har ansvaret for prøvernes indhold og kvalitet og for anerkendelsen af prøverne på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som uddannelsen retter sig imod.

Prøverne kan være skriftlige, mundtlige og/eller praktiske.

Deltagere, der ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at deltage i én omprøve. Uddannelsesinstitutionen kan give deltageren mulighed for yderligere 1 omprøve, hvis det er begrundet i særlige forhold. Derudover kan der gives adgang til omprøve som følge af afgørelser på klager.

Yderligere info kan du FOA Frederikshavn.

Med venlig hilsen
René Johansen
Sektorformand, Pædagogisk sektor

Lagt på den 04.12.2019