Læs op Udskriv Fredag den 11.04.2025 God og lang debat på FOA Århus generalforsamling To emner var i fokus på FOA Århus generalforsamling: kravet om en 35 timers arbejdsuge og indsatsen for flere meningsfulde fællesskaber i fagforeningen. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou-Hedegaard På generalforsamlingen var der bred opbakning til, at fagforeningen skal arbejde for 35 timer som normal arbejdsuge og også et fokus på, at det ikke må betyde lavere løn og pension. Debatten om arbejdstid fik flere til at nævne, hvordan deres arbejde er tilrettelagt, og hvordan der mange gange ikke er tid til toiletbesøg og andre pauser. Og det er et problem, som fagforeningen vil tage fat på. Fagforeningsbestyrelsen og sektorbestyrelserne havde stillet forslag om, at et af fagforeningens formål skal være ”at fremme muligheden for meningsfulde og frivillige interessebårne fællesskaber blandt medlemmer og tillidsvalgte.” Ideen med forslaget er, at flere bliver mere aktive, hvis fagforeningens forskellige fora eksisterer, fordi de giver mening, og ikke blot fordi de står nævnt i en vedtægt og – eller – har eksistereret længe. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Det samme gjorde et forslag fra Psykiatriklubben om, at digital afstemning hurtigst muligt skal erstatte brevstemmer, når der er valg til lønnede poster i fagforeningen. FOA Århus arbejder i forvejen på at indføre digitale TR-valg. På denne generalforsamling blev fagforeningsnæstformand Jack Hougård Kristensen genvalgt uden modkandidat. Se øvrige nyheder