Kender du et velfærdstalent?

Har du en kollega under 36 år, som du synes skal hyldes for den indsats, som kollegaen gør i hverdagen? Så kan du nominere personen som velfærdstalent.

FOA og PenSam kårer for tredje år i træk 100 velfærdstalenter, som en pendent til Berlingske Tidendes årlige kåring af 100 erhvervstalenter.

FOA Århus opfordrer medlemmerne til at nominere unge kollegaer, der gør en forskel i hverdagen

- Kåringen er med til at sætte fokus på, at velfærden er vigtig og på kollegaer, som gør noget særligt for andre, siger formanden for Pædagogisk Sektor, Jack Hougård Kristensen.

FOA-medlemmer kan frem til og med 29. februar 2020 nominere kollegaer under 36 år som velfærdstalenter. Det er så FOA Ungdom og PenSam, der udvælger de 100 vindere, som bliver fejret den 30. april på Christiansborg.

Du kan nominere et velfærdstalent her