Sådan bruger du nettet

FOA Århus tilbyder medlemmerne et gratis IT-kursus, hvor deltagerne lærer at bruge internettet som arbejdsredskab og vidensbank. De får en introduktion til Internet Explorer og lærer at søge præcist, så de hurtigt kan finde de rigtige oplysninger.

Sådan bruger du nettetKurset indeholder en masse praktiske øvelser, hvor deltagerne for eksempel prøver at finde billige flyrejser, madopskrifter, og oplysninger om biografforestillinger. Der vil også være information om nethandel, og hvordan elektronisk kommunikation med eksempelvis banker og offentlige myndigheder foregår via Nem-ID.

Deltagerne lærer også at oprette og bruge en Google-konto til bl.a. mail og kalender.

Kurset foregår i FOA Århus’ lokaler og er lavet til FOAs medlemmer. Det foregår over tre onsdagsaftener i marts, 14/3, 21/3 og 28/3. Alle tre aftener bliver kurset holdt fra kl 18.45 til 21.45.

Deltagelse i kurset kræver, at man har et grundlæggende kendskab til, hvordan man bruger pc’en.

Tilmeldingsfristen er 7. marts 2012.
Interesserede kan tilmelde sig her