SOSU-personalets fremtid på hospitalerne

Omkring 30 social- og sundhedsansatte fra de århusianske hospitaler diskuterede mandag d. 6. juni deres fremtid på hospitalerne.

Baggrunden for mødet var, at besparelserne på de midtjyske hospitaler er gået særligt hårdt ud over social- og sundhedspersonalet. De nyeste tal fra det fælleskommunale løndatakontor viser således, at der fra februar 2010 og til februar 2011 er blevet 6,7 % færre social- og sundhedsansatte på disse hospitaler. Til sammenligning har hospitalerne i samme periode fået 1,5 % færre sygeplejersker, så social- og sundhedspersonalets jobs på de midtjyske hospitaler forsvinder altså fire gange så hurtigt som sygeplejerskernes.

Afdelingsformand Kirsten Normann Andersen gav et bud på, hvordan social- og sundhedspersonalet styrker deres faglige profil, så deres store betydning for patientplejen bliver mere kendt, og der var derefter debat om situationen.

Se TV-reportagen fra mødet
Hør Kirsten Normann Andersens indlæg på mødet