Rådmand fastholder, at nattevagter skal arbejde alene

Den århusianske rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen fastholder overfor FOA Århus WEB-TV, at de fleste nattevagter i ældreplejen skal arbejde alene.

Det sker trods flere overfald på enlige nattevagter og protester fra FOA, byrådsmedlemmer og nattevagterne selv.

På et stormøde 22. juni krævede nattevagterne således igen, at Århus Kommune ændrer beslutningen om, at nattevagterne skal arbejde alene.

På mødet fortalte flere nattevagter, hvor utrygt det er at arbejde alene, og hvordan lokale ledere gør utrygheden til nattevagternes personlige problem. Flere er således blevet opfordret til at søge et andet arbejde, hvis de er utrygge.

Rådmand Dorthe Laustsen vurderer, at alenearbejdet er forsvarligt og mener også, at nogle utrygge nattevagter skal lave noget andet.

Se tv-indslag