Plakat og tv om Årets Praktiksted

Elever, tillidsrepræsentanter og andre interesserede kan nu downloade en plakat, der opreklamerer arrangementet Årets Praktiksted, som kårer den arbejdsplads, der tager bedst imod elever fra Århus Social- og Sundhedsskole.

Interesserede kan printe plakaten i både A3- og A4-formaterne, og den kan således fungere til både ophængning og uddeling.

Plakaten kan downloades her på hjemmesiden, hvor man også kan finde et tv-indslag, der omtaler jagten på Årets Praktiksted. Interesserede kan via facebook eller mail sende indslaget til venner og bekendte.

Det er elever på både social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse, som indtil 1. september kan foreslå de praktiksteder, som de mener, er årets bedste. De skal skrive til aarhus@foa.dk og fortælle, hvad deres favoritpraktiksted hedder, og hvorfor det er så godt.

23. september kårer FOA Århus og Århus Social- og Sundhedsskole så Årets Praktiksted. Det sker ved et stort og festligt arrangement. Peter Lund Madsen holder et morsomt og oplysende foredrag om hjernen, der er gallamiddag, og Digital Magics elektroniske musik skaber festen. 

Download plakat - kan printes i både A3 og A4
Se TV-reportage om Årets Praktiksted