Morsomt foredrag om et langt lægeliv

Interesserede kan torsdag d. 17. november møde den pensionerede overlæge, dr. med. Ole Helmig, der holder et gribende og morsomt foredrag, der tager udgangspunkt i hans mange år som læge.

Ole Helmig er i dag, som han selv siger: ”en udpræget ældre herre med fremtiden bag sig”.

Derfor kan han tage tilhørerne på en rejse, der humoristisk og ofte rørende beskriver virkeligheden på de mange sygehuse, blandt andet Århus Amtssygehus, hvor foredragsholderen arbejdede fra efterkrigstiden og frem.

Foredraget bliver holdt i FOA Århus’ lokaler og tilmeldingsfristen er 9. november.

Interesserede kan læse mere om Ole Helmigs foredrag og tilmelde sig her.