Debatindlæg: Mistillid til plejehjemspersonale

Mistilliden til de ansatte på plejehjemmene, når nye højder i et indlæg fra DI Services branchedirektør Frank Bill, som JP Århus bragte d. 27. marts 2011.

Her skriver direktøren, at plejehjemmene har brug for, at private firmaer udsætter dem for konkurrence. Ellers ”støver” de til og undlader at levere ”små daglige forbedringer for brugerne.”
Frank Bill mener altså, at plejehjemspersonale kun passer deres arbejde, hvis de har en trussel om udlicitering hængende over hovedet. Det er selvsagt en fornærmelse mod personalet, som hver dag kæmper for at mindske de forringelser, som kommunalpolitikerne har vedtaget, men så nødigt vil tage ansvaret for. Et personale, som løber mange ekstra skridt, når de forsøger at finde tid og ressourcer til nye initiativer.
Jeg kan forsikre direktøren om, at det ikke er trusler, som driver personalet. Og det er heller ikke kontante belønninger, som fyrstelige gager. Samfundet er ikke én stor gang hundetræning, hvor individer kun reagerer på belønning og straf. Personalet både slider og udvikler, fordi de brænder for deres fag og har et stærkt menneskeligt engagement.
Antallet af ”små daglige forbedringer” bliver bestemt ikke færre, fordi personalet mangler pres og udfordringer, for en ressourcefattig hverdag presser og udfordrer i høj grad personalet. Nej, det er netop de evindelige besparelser på ældreområdet, som gør det stadigt vanskeligere for personalet at bruge deres faglighed.
Og netop fordi den kommunale økonomi er presset, så bør kommunerne ikke bruge skatteborgernes penge på unødvendige udgifter. Og det er en kendsgerning, at private plejehjem betyder ekstra udgifter, fordi kommunerne skal gennemføre en kostbar udbudsproces. Og fordi kommunerne skal opretholde et beredskab, som kan tage over, hvis de private opgiver at drive plejehjem, hvilket flere gange er sket.