FOA kæmper for efterlønnen

FOA Århus husker befolkningen på, at valgresultatet afgør, om folketinget forringer efterlønnen efter valget.

FOA på gaden i Odder

I torsdags uddelte aktivister fra FOA, 3F og NNF materiale, der forklarede, hvorfor det er vigtigt at bevare efterlønnen uden forringelser. Det skete flere steder i Århus og i Odder.

De tre forbund har mange nedslidte medlemmer, som derfor er storforbrugere af efterlønsordningen, som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vil forringe, hvis partierne får flertal efter et valg.

Det står således klart, at ordningen bliver kraftigt beskåret, hvis valgresultatet ikke giver Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten et flertal d. 15. september.

En ny undersøgelse Epinion har lavet for DR viser, at 55 % af danskerne vil bevare efterlønnen, mens kun 33 % vil afskaffe den. Resultatet er en markant ændring fra i januar, hvor 46 % ville afskaffe efterlønnen.

Se tv-reportage fra efterlønsaktionen i Odder