Alene i nattevagt

Det er med usikkerhed nattevagterne skal sidde alene i vagterne , som man kan læse i avisen ,væbnet overfald på nattevagt i sølund, er det fremtiden ? man møder ind og døre står ulåst i stueetage, mænd der forsøger adgang,brand,og ældre der ligger i en pøl af blod efter fald, osv, og som læst her, overfald af prsonalet, er Danmark blevet så fattigt et land. Men nu til spærgsmålet , er der slet ingen form for sikkerhed , overfaldsalarm eller andet, som det er nu skal man lige låse tlf op derefter trykke o og nr, før man så kan få kontakt m. omverden, hvis man da ellers kan samle sig om det, hvis man skulle komme i den situation, det er da lige til en indlæggelse i mine øre , så hvad med sikkerheden er den også sparet væk i Dk ?
Svar:

Kære Charlotte
Jeg er enig med dig i, at det opleves som utrygt, at flere nattevagter tilsyneladende skal være i husene alene. Som jeg også svarer en anden kollega her i brevkassen, så er din arbejdsgiver forpligtet til at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder også, at der skal være klare instrukser om, hvordan I skal forholde jer, hvis der opstår problemer, som kræver mere end den ene nattevagt. Og der skal naturligvis være adgang til at tilkalde hurtig og akut hjælp på et hvilket som helst tidspunkt i vagten.

Vi er igang med at udarbejde forslag til instrukser, som I kan drøfte med jeres ledere - og du og dine kolleger bør sikre, at både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter er godt orienteret om jeres bekymringer og de problemer som I forudser, og I har på samme måde altid mulighed for - også at inddrage os i fagforeningen.

Venlig hilsen
Kirsten Normann