Visitation af pleje
Af: Gerda Larsen
Kære Kirsten Normann.
Mon jeg er galt orienteret hvis jeg har fået opfattelsen af at der findes mindst 2 forskellige systemer at visistere hjælp efter.
Så vidt jeg forstår beregner èt system faktisk udelukkende hjælp udfra fysisk dårligdom og i dét system beregnes der faktisk ingen tid til demente.
Et andet system vægter demente højt og giver mest hjælp til dem.
Hvis det virkelig forholder sig sådan må der være kolossale forskelle i hjælpen til borgere i de forskellige kommuner, afhængigt af hvilket system man vælger at bruge. Det synes jeg er meget urimeligt.
Og Claus Hjort Frederiksens ide om at kommunerne bare kan sammenligne hinanden, for at se om man ved at bruge gode ideer fra èn kommune selv kan effektivisere og rationalisere sig ud af de finansielle vanskeligheder man befinder sig i. Ja det gælder jo stort set alle kommuner i Dansmark.
Altså jeg mener at hvis man helt kynisk vælger det "dårligste" visitationssystem så kunne det være muligt at spare personale og forringe servicen overfor de svageste ældre. Det er bestemt ikke ønskværdigt!
Venlig hilsen
Gerda Larsen.
Svar: Kære Gerda
Jeg er ikke sikker på, om der udelukkende findes to metoder til visitation af hjælp til ældre. Jeg tror faktisk der findes mange.
Serviceloven præciserer, at ældre har ret til praktisk hjælp og pleje, som de ikke selv er i stand til at varetage. Det er så op til de enkelte kommuner, at klarlægge, hvorvidt den ældre har behov for hjælp og det er også op til den enkelte kommune at definere standarden for den hjælp der kan ydes.
Kommunerne er forpligtede til at udarbejde standarder for den hjælp der tilbydes, og kommunerne er forpligtede til at sikre, at borgerne får nogenlunde ensartet hjælp. Herudover er kommunerne tilmed forpligtede til at gøre hjælpen op i tid og pris, fordi frit valg giver private leverandører ret til at byde på hjælpen. Leverandøren har ret til samme timepris, som den kommunen selv anvender.
Men et er at beskrive den hjælp der skal gives. Noget andet er at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne rent faktisk er i stand til at leve op til standarderne. For slet ikke at tale om, hvor "ringe" en borger faktisk skal være, før han / hun overhovedet kan visiteres til hjælp.
Der er således rigtig mange forhold, som kan variere fra kommune til kommune. Derfor har du også ret i, at man ikke kan sammenligne den ene kommune med den anden. Det eneste der kan sammenlignes er prisen - men den siger faktisk ikke ret meget - hverken om de demografiske forhold eller om kvaliteten.
Hertil kommer, at kommunerne også på de interne linier har en række knapper, som der kan skrues på. Når en kommune eksempelvis skal spare på ældreområdet, er det sjældent, at det får betydning for standarderne. Derimod har vi set adskillige eksempler på, at der er skruet på den tid, der er til rådighed til de enkelte opgaver. Og vi har set adskillige eksempler på, at færre ældre får hjælp.
Det betyder, at vi både skal løse opgaverne på kortere tid (billigere) - samtidig med at de ældre, som stadig får hjælp, ofte er meget plejekrævende (tungere).
Mange kommuner gør et stort nummer ud af at præcisere, at der er tilført ressourcer til ældreområdet. Det er sandsynligvis rigtigt. De fleste kommuner oplever nemlig, at de får flere og flere ældre. Mange kommuner har også været nødt til at oprette et enormt administrativt apparat, for at administrere frit valg (de offentlige institutioner skal nemlig administreres på samme måde, som private virksomheder - hvilket betyder et omfattende registrering af, hvilke opgaver der er løst, idet lokalcentrene får betaling for udført arbejde)
Men - reelt har medarbejderne både flere og tungere opgaver idag - end de havde for 10 år siden - og mange ældre får ganske enkelt ikke den hjælp, som de faktisk har behov for.
Så - uanset ovenstående er en lidt anderledes indgangsvinkel, så har du ret. Claus Hjort kan ikke sammenligne den ene kommune med den anden. Der er alt for mange øvrige parametre, som spiller en rolle, når man sammenligner hjælp.
Venlig hilsen
Kirsten Normann
Kære Gerda
Jeg er ikke sikker på, om der udelukkende findes to metoder til visitation af hjælp til ældre. Jeg tror faktisk der findes mange.
Serviceloven præciserer, at ældre har ret til praktisk hjælp og pleje, som de ikke selv er i stand til at varetage. Det er så op til de enkelte kommuner, at klarlægge, hvorvidt den ældre har behov for hjælp og det er også op til den enkelte kommune at definere standarden for den hjælp der kan ydes.
Kommunerne er forpligtede til at udarbejde standarder for den hjælp der tilbydes, og kommunerne er forpligtede til at sikre, at borgerne får nogenlunde ensartet hjælp. Herudover er kommunerne tilmed forpligtede til at gøre hjælpen op i tid og pris, fordi frit valg giver private leverandører ret til at byde på hjælpen. Leverandøren har ret til samme timepris, som den kommunen selv anvender.
Men et er at beskrive den hjælp der skal gives. Noget andet er at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne rent faktisk er i stand til at leve op til standarderne. For slet ikke at tale om, hvor "ringe" en borger faktisk skal være, før han / hun overhovedet kan visiteres til hjælp.
Der er således rigtig mange forhold, som kan variere fra kommune til kommune. Derfor har du også ret i, at man ikke kan sammenligne den ene kommune med den anden. Det eneste der kan sammenlignes er prisen - men den siger faktisk ikke ret meget - hverken om de demografiske forhold eller om kvaliteten.
Hertil kommer, at kommunerne også på de interne linier har en række knapper, som der kan skrues på. Når en kommune eksempelvis skal spare på ældreområdet, er det sjældent, at det får betydning for standarderne. Derimod har vi set adskillige eksempler på, at der er skruet på den tid, der er til rådighed til de enkelte opgaver. Og vi har set adskillige eksempler på, at færre ældre får hjælp.
Det betyder, at vi både skal løse opgaverne på kortere tid (billigere) - samtidig med at de ældre, som stadig får hjælp, ofte er meget plejekrævende (tungere).
Mange kommuner gør et stort nummer ud af at præcisere, at der er tilført ressourcer til ældreområdet. Det er sandsynligvis rigtigt. De fleste kommuner oplever nemlig, at de får flere og flere ældre. Mange kommuner har også været nødt til at oprette et enormt administrativt apparat, for at administrere frit valg (de offentlige institutioner skal nemlig administreres på samme måde, som private virksomheder - hvilket betyder et omfattende registrering af, hvilke opgaver der er løst, idet lokalcentrene får betaling for udført arbejde)
Men - reelt har medarbejderne både flere og tungere opgaver idag - end de havde for 10 år siden - og mange ældre får ganske enkelt ikke den hjælp, som de faktisk har behov for.
Så - uanset ovenstående er en lidt anderledes indgangsvinkel, så har du ret. Claus Hjort kan ikke sammenligne den ene kommune med den anden. Der er alt for mange øvrige parametre, som spiller en rolle, når man sammenligner hjælp.
Venlig hilsen
Kirsten Normann