Sikkerhed og bemanding
Af: Inge Sauer
Hej Kirsten
Det er kommet mig for øre at vi på Psyk. Hospital ikke har en skriftligt aftalet sikkerhedsnormering. På min afd. (geronto) er konsekvensen at vi oplever aftenvagter hvor kun et personale kan/må tage ved udadreagerende pt. fordi vi sættes i vagt med både en studerende og en gravid kollega. Denne bemanding har ført til at kollega er blevet bidt inden tilkaldt hjælp nåede frem og kan uden tvivl føre til værre overgreb mod personale.
Vores tillidsmand oplyser at det er en langvarig proces at få en sikkerhedsnormering igennem systemet. Mener du at vi som personale kan gøre noget for at fremskynde denne proces ? og hvad kan vi i mellemtiden gøre for at undgå en uforsvarlig bemanding og deraf følgende dårligt arbejdsmiljø ?
V.H. Inge Sauer
Svar: Kære Inge
Det er alene ledelsens ansvar at sikre, at vagterne er bemandet så tilstrækkeligt, at personalet ikke risikerer at komme til skade - eksempelvis i situationer, hvor beboere / patienter "angriber" personalet. Derfor kan vi heller ikke kræve en bestemt normering - og det mener jeg heller ikke vi skal. Vi risikerer jo, at normeringen alligevel ender med at være utilstrækkelig.
Men til gengæld mener jeg, at vi hele tiden skal drøfte arbejdsmiljø og sikkerhed. Den situation du beskriver, lyder bestemt ikke holdbar, og hvis dine kolleger allerede ved vagtens begyndelse er fritaget for at komme dig til undsætning, hvis der opstår kritiske situationer, så mener jeg ikke, at ledelsen har tilrettelagt arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det er et svært men vigtigt emne. Det er nemlig langt lettere at gøre ledelsen personligt ansvarlig for skader på personalet, hvis I har referater fra arbejdsmiljøudvalg og / eller personalemøder, hvor I har peget på problemet - uden at det har ført til ændringer i personalesammensætningen.
Et bud på en tilstrækkelig normering kunne være, at I skal have sikkerhed for, at kolleger kan komme jer til undsætning med meget kort varsel. Det forudsætter både, at du selv kan tilkalde hjælp (eks. ved hjælp af en overfaldsalarm) - samt at kolleger let kan finde dig (alarmen skal vise, hvor du befinder dig) - og der skal være "ledige" kolleger, som akut kan slippe, alt hvad de har i hænderne. I vurderingen af sikkerheden bør også indgå spørgsmålet om, hvor mange kolleger der er behov for i en overfaldssituation (det kan afhænge af, hvilke beboere / patienter I har i afdelingen). Ledelsen skal kunne gøre rede for, hvordan I forventes at reagere i en given situation, og alle medarbejdere skal være bekendt med instruktionen.
Sikkerhed kan også handle om flugtveje m.v.
Jeg ville mene, at personalets sikkerhed er et vigtig element i de ledelsesmæssige overvejelser ved personaleplanlægning i psykiatrien. Men hvis ledelsen ikke af sig selv - løbende sætter emnet på dagsordenen, så bør I selv gøre det - eks. ved at sætte emnet på dagsordenen til personalemøder. Jeres faktiske erfaringer, som dem du beskriver - skal drøftes, og der skal tages initiativ til, at situationen ikke opstår igen. Sker det ikke, så ser jeg ingen anden udvej, end at tilkalde arbejdstilsynet.
Jeg vil foreslå, at du drøfter sagen med din sikkerhedsrepræsentant, og såfremt I ikke omgående - sammen med ledelsen - får bud på konkrete tiltag, som kan sikre jeres sikkerhed, så vil jeg foreslå, at I kommer ind i afdelingen (i FOA Århus) - og får en snak med os om, hvad vi så kan gøre.
Du er også velkommen til at kontakte os, så vi kan få en snak om situationen - og ikke mindst - så vil jeg anbefale, at du tager kontakt til os, for at få hjælp til arbejdsskaden.
Venlig hilsen
Kirsten Normann