Trods massiv personalemangel: Over 1.000 ansøgere til pædagogisk uddannelse afvises

Mens manglen på pædagogisk personale sætter grå hår i hovedet på dagtilbudsledere landet over og problemet kun ser ud til at vokse, bliver kvalificerede unge afvist i hobetal, når de søger ind på erhvervsuddannelsen som pædagogisk assistent.

”Situationen er helt absurd. Alle er enige om, at vi har brug for flere uddannede voksne til at drage omsorg for vores børn i børnehaver og vuggestuer. Mens færre unge søger ind som pædagoger, er vi heldige, at de unge ligefrem står i kø for at blive pædagogiske assistenter. Så giver det ingen mening, at vi afviser lige så mange, som vi lukker ind på skolebænken,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

Helt konkret viser en opgørelse fra Danske SOSU-skoler, at mens der sidste år blev optaget 1.182 på uddannelsen til den godt tre år lange uddannelse til pædagogisk assistent, fik lige så mange – helt præcist 1.180 – afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.

Det sker alt imens behovet for flere pædagogisk uddannede bare vokser på grund af et stigende børnetal. 

Samtidig træder loven om minimumsnormeringer i kraft ved årsskiftet. Fra 1. januar skal kommunerne sikre, at der i institutionerne mindst er én voksen per tre vuggestue- og seks børnehavebørn. En opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort fredag, viser, at normeringen er gået marginalt frem fra 2021 til 2022. Til gengæld er andelen af ansatte uden pædagogisk uddannelse i samme periode steget fra at udgøre 37 til 38 procent.

”Andelen af uddannet personale må ikke dale, når man skaffer flere voksne. Det er ånden i aftalen bag loven. Vi kan da også se, at de pædagogiske assistenter er populære som aldrig før i kommunerne, som står på spring for at ansætte de unge, så snart de er færdiguddannede. Derfor er det dybt ironisk, at det i virkeligheden er kommunerne selv, der spænder ben for, at flere kan tage uddannelsen som pædagogisk assistent,” siger Kim Henriksen. 

Sagen er, at skal flere uddannes, kræver det en opnormering af, hvor mange uddannelsespladser kommunerne har pligt til at skaffe ifølge den såkaldte dimensioneringsaftale. Til næste år har kommunerne ifølge aftalen pligt til at skaffe 1.412 uddannelsespladser, men står det til FOA bør tallet være 2.800. Samtidig efterspørger FOA en trepartsforhandling med KL og staten, så vi får sikret flere lærepladser til de pædagogiske assistent-elever.

”Der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter er en del af løsningen på rekrutteringsproblemerne på det pædagogiske område. Ud over at uddanne flere unge til pædagogiske assistenter bør kommunerne også uddanne de dygtige pædagogmedhjælpere, de allerede har ude på stuerne, som er over 25 år og har mere end to års erfaring. De kan nemlig få merit og tage den godt 3 år lange pædagogiske assistentuddannelse på mindre end et år. Vi skal trække på alle muligheder, vi har, for at sikre, at børnene er omgivet af så mange uddannede voksne som muligt,” siger Kim Henriksen.

I dag udgør de pædagogiske assistenter 8 procent af de ansatte i landets dagtilbud, mens pædagoger udgør 52 procent og pædagogmedhjælperne 38 procent. De øvrige to procent udgøres af hver 1 procent pædagogisk assistent- og pædagogstuderende. Står det til FOA skal de pædagogiske assistenter i fremtiden udgøre godt en tredjedel, nemlig 35 procent, mens pædagogandelen bør vokse til 60 procent og pædagogmedhjælperne bør udgøre 5 procent. 

Kontakt

Sektorformand Kim Henriksen, telefon: 31 62 32 33

Hent billede