Nyt værktøj til arbejdet med lønindstillinger
Vi er glade for, at vi nu er i luften med det nye værktøj til håndtering af lønindstillinger.
Forventningerne til værktøjet er at vi kan lette den administrative arbejdsbyrde en hel del og i stedet koncentrere os om den del, der handler om den personlige kontakt til medlemmer og ikke-medlemmer.
Værktøjet finder I under ”Mine medlemmer”, hvor der nu er en ny fane med navnet: ”Mine lønindplaceringer”.
I forbindelse med implementeringen er det vigtigt, at alle TR med kompetencen til lønindplacering ved nyansættelser bliver undervist i det nye værktøj.
Der er afholdt workshops over teams den 29/9 og den 2/10, som I forhåbentlig har haft mulighed for at deltage i.
Derudover har vi en fysisk workshop i fagforeningen den 10. oktober, den kan du tilmelde dig til her og vi tilbyder også en workshop på årsmødet, hvor lønværktøjet vil blive gennemgået.
God arbejdslyst – og kontakt os endelig, hvis I oplever udfordringer med værktøjet.