Topfrise med slogan - Sammen gør vi forskellen
Særligt for Social-og sundhed

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold i 2022

Vil I skabe trivsel og livsglæde blandt borgerne gennem konkrete redskaber, der gør jer klogere på borgerens livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed?

Så har I som kommune eller privat leverandør på ældreområdet mulighed for at få besøg af Værdighedsrejseholdet i 2022.
 
Dette forløb har fokus på kompetenceudvikling af personalet. Omdrejningspunktet er at uddanne 10-14 værdighedsambassadører. I forløbet vil der være fokus på rammer, arbejdsgange og samarbejde mellem medarbejdere, borgere og pårørende med henblik på at arbejde konkret med den enkelte ældres livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed i hverdagen. Igennem forløbet vil personalet opnå kompetencer til at understøtte det daglige arbejde med at styrke det daglige arbejde med værdighed i ældreplejen samt indgå i sparring med deres kolleger, hvormed den samlede indsats for borgerne kvalificeres.

 Et rejseholdsforløb består af en række aktiviteter, der strækker sig over en periode på 4-6 måneder. Forløbene kræver, at der afsættes medarbejderressourcer, ledelsesressourcer samt tid og mulighed for læring i den daglige drift. Ud over deltagelse i aktiviteterne forventes det, at medarbejderne på de deltagende pleje-enheder har mulighed for løbende at træne og afprøve de tillærte kompetencer og redskaber, som en del af deres daglige arbejde

 Det er gratis at rekvirere rejseholdsforløbet. Sundhedsstyrelsen afholder alle udgifter til værdighedskonsulenterne samt de materialer der anvendes i forløbet. Sundhedsstyrelsen giver derudover et tilskud til en del af de udgifter, der vil være i forbindelse med medarbejdernes deltagelse. Det må dog forventes at plejeenhederne/kommunerne også selv afholder en del af udgiften hertil.

 Forløbene forventes påbegyndt januar 2022 - Se mere her