• Læs op
• Udskriv

Reformiveren har igen erobret den politiske dagsorden. Regeringen og dele af oppositionen nærmest konkurrerer om, hvem der vil mest, og når debatten raser, er det ofte Finansministeriets regnemodeller, man slår hinanden i hovedet med.

Det er de regnemodeller Regeringen og Folketinget læner sig op ad, når de tager mange vidtrækkende beslutninger om nationens fremtid. Ikke desto mindre er de samme regnemodeller i stigende grad kommet under kritik.

Debatten blandt økonomer om størrelsen på gevinsten ved at afskaffe en helligdag er et aktuelt eksempel.

Et helt grundlæggende problem i regnemodellerne er, at lavere skat og dagpengeforringelser mv. giver dynamiske effekter, mens der ikke indregnes dynamiske effekter af offentlig service, for eksempel investeringer i sundhed og uddannelse.

Derfor inviterer sammenslutningen Virkelighedens Velfærd til høring om Finansministeriets regnemodeller den 16. maj på Christiansborg. Blandt oplægsholderne er tidligere overvismand Torben M. Andersen, ph.d. og MEP Niels Fuglsang, professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Virkelighedens Velfærd er et samarbejde mellem FOA, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal og BUPL

Mona Striib, formand for FOA udtaler:
Når Finansministeriet regner på tingene, så giver skattelettelser i toppen bonus på arbejdsudbuddet, mens velfærd bare er en udgift. Det er en ubalance, som det er tid til at få sat fokus på.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks lærerforening udtaler:
Finansministeriet regner investeringer i folkeskolen som en ren udgift, selvom det er indlysende, at der på længere sigt er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sikre, at vi får flere unge bedre videre i livet, end vi gør i dag. Derfor skal regnemodellerne vendes, så vi kan lave de rigtige og vigtige investeringer.

Lene Roed, formand for HK Kommunal udtaler:
Det er godt, at vi får sat fokus på den blinde plet i de samfundsøkonomiske modeller. For investeringer i vores velfærd betaler sig. Det har vi mange eksempler på fx i Hjørring, Åbenrå, Odense, hvor investeringer i aktive beskæftigelsesindsatser har hjulpet ledige i job. Det er derfor dybt betænkeligt, at regeringen vil spare 3 mia. kr. på jobindsatsen.