• Læs op
• Udskriv

Mange børn er i daginstitution en stor del af dagen, og spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider der. Men selvom alle børn ifølge loven skal have tilbudt et sundt frokostmåltid, er for eksempel kun halvdelen af børnehavebørnene på landsplan omfattet af en frokostordning. Og der er store forskelle fra kommune til kommune.

”Det er rystende tal”, siger Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOA for Kost- og Servicesektoren.

”Sund og velsmagende mad i institutionerne har stor betydning for børns sundhed og trivsel. Madordninger i daginstitutioner er et skridt på vejen til mere lighed i sundhed. Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen, og har indflydelse i voksenlivet. Fødevarestyrelsen fortæller, at op til 70 procent af børns energibehov dækkes, når de er i skole eller institution. Det stiller store krav til måltiderne.”

Ifølge dagtilbudsloven skal alle børn i daginstitutioner have et sundt frokostmåltid. Det skal medvirke til at skabe sunde kostvaner hos børn, og bidrage til børnenes generelle trivsel og udvikling. Ifølge loven har forældrebestyrelsen i en daginstitution mulighed for at fravælge kommunens tilbud.

FOA har i samarbejde med Bureau 2000 opgjort, hvor udbredt frokostordninger er i daginstitutioner i 2020, og den undersøgelse afslører stor forskel imellem kommunerne på 0-5-års-området. Mere end 8 ud af 10 vuggestuebørn tilbydes frokost, mens kun lidt over halvdelen af børnehavebørnene er omfattet af en frokostordning. Og tallene dækker over store geografiske forskelle. I Syd- og Nordjylland er kun tre børnehavebørn ud ti omfattet af en frokostordning, mens det i de 28 kommuner i hovedstadsområdet gennemsnit er næsten otte ud af ud ti. På Bornholm, som topper opgørelsen, er det mere end ni ud af ti.

Pia Heidi Nielsen fortæller, at en medvirkende årsag til, at tilslutningen til madordningerne er ujævn er, at forældrebestyrelsen i en daginstitution har mulighed for at fravælge kommunens tilbud om et sundt frokostmåltid.

”Uanset forældrenes grunde til at fravælge en madordning, så rammer fraværet af en god madordning typisk socialt skævt. Vi ved, at madpakker kan have en social slagside. Det er ofte de familier, der er pressede på økonomien, eller måske kæmper med tilværelsen på andre måder, der ender med usunde madpakkeløsninger eller slet ikke får smurt madpakken,” fastslår Pia Heidi Nielsen fra FOA.

Hun oplyser, at muligheden for fravalg også skaber usikkerhed blandt de ansatte i madordningerne, som oplever, at deres jobsituation på den måde bliver usikker.

Kontakt

Sektorformand Pia Heidi Nielsen, telefon: 20 14 93 86

Hent billede i høj opløsning