Høringssvar: Kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom
FOA finder det positivt, at der ønskes mere kvalitet og tilgængelighed i forebyggelsestilbuddene på tværs af landets kommuner.
FOA har imidlertid en række bemærkninger i relation til det foreliggende udkast, som vedrører:
- Krav om uddannelse fremfor kompetencer
- Målgrupper og henvisning
- Fraværet af anbefalinger om Mental sundhed
Ovennævnte bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.
Krav om uddannelse fremfor kompetencer
FOA finder det besynderligt, at der ved langt de fleste forebyggelsesindsatser er tilføjet et krav om uddannelseslængde. For at kunne varetage opgaven med ”Den afklarende samtale”, ”Sygdomsmestring”, ”Fysisk aktivitet”, ”Ernæringsindsats”, og ”Forebyggende samtale om alkohol”, skal den sundhedsprofessionelle således have minimum en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse. Det er kun én enkelt forebyggende indsats, nemlig nikotinafvænning, hvor der ikke stilles krav om, at opgaven skal varetages af en sundhedsprofessionelle med mindst en bachelor bag sig.
Social og sundhedsassistenter samt social og sundhedshjælpere har hverdags-rehabilitering som en kernekompetence. Med den brede forebyggelsesdefinition og rehabiliteringsdefinition, som anvendes i udkastet, virker det påfaldende, at faggrupperne er så godt som ekskluderet fra arbejdet med de forbyggende indsatser. FOA mener, at kvalitetsstandarden i langt højere grad skal matche den virkelighed, den skal fungere i, og at kravet om uddannelseslængde derfor skal fjernes.
I praksis betyder uddannelseskravet, at mange af FOAs medlemmer (social og sundhedsassistenter samt social og sundhedshjælpere) ikke må løfte forebyggelsestilbuddene i kommunerne. FOA finder det dybt problematisk, at det er uddannelseslængden – og ikke sundhedspersonens faglige kompetencer - der bliver afgørende for, hvorvidt man kan varetage opgaven i praksis.
Læs hele høringssvaret