Høringssvar til den nye journalføringsbekendtgørelse

Først og fremmest vil FOA gerne rose Styrelsen for Patientsikkerhed for at stå i spidsen for en gennemsigtig og inddragende proces i forbindelse med udarbejdelsen af den nye journalføringsbekendtgørelse.

Den nye journalføringsbekendtgørelse indeholder flere gode elementer:

1) Tydeligere at også ikke-autoriserede sundhedspersoner er omfattet af reglerne om journalføring

2) Det slås fast, at journalen først og fremmest er et arbejdsredskab for de involverede sundhedspersoner, som skal være med til at sikre god og sikker patientbehandling.

3) Mulighed for at medarbejderne kan anvende ”anden entydig identifikation” i stedet for navn i journalen. Særligt i psykiatrien har man i de seneste år oplevet en tendens til, at ansatte har modtaget ubehagelige beskeder, trusler og uventede besøg på hjemmeadressen. Muligheden for ikke at skrive sit navn kan således medvirke til at sikre medarbejdernes personlige sikkerhed. 

4) Tydeliggørelse af det organisatoriske ansvar. FOA ser frem til, at ledelsens/driftsherrens ansvar uddybes i de kommende sektorspecifikke vejledninger, herunder:

  • At medarbejderne sikres adgang til de relevante systemer. 
  • Der skal være tilstrækkeligt tid til at føre journal. 
  • Teknologien til at føre journal skal være i orden. 
  • Oplæring skal prioriteres.

 

Læs hele høringssvaret her