Elev tør ikke stille spørgsmål
Illustration Kamilla Wichmann

Fik kritik for at stille for mange spørgsmål

Social- og sundhedsassistent-eleven Layla mistede motivationen og udviklede præstationsangst efter et dårligt praktikforløb

Kan man være for ivrig efter at lære som elev?

De fleste vil nok svare nej, men der findes nogen, der mener, at alle de spørgsmål kan blive for meget, og at elever bare skal gøre, som der bliver sagt.

Sådan en har social- og sundhedsassistent-eleven Layla mødt. Og det var ovenikøbet en oplæringsvejleder.

Heldigvis har hun også mødt det modsatte, og hun har derfor sagt ja til at fortælle om sine erfaringer med både god og dårlig vejledning.

En forfærdelig praktik

Lad os gemme det bedste til sidst og begynde med den dårlige oplevelse.

”Inden vi kom ud i praktik, lærte vi på skolen, at vi skal være nysgerrige, og vi skal reflektere, tage ansvar for egen læring og stille spørgsmål”, fortæller Layla.

Det oplevede hun dog allerede i sin første praktik, at ikke alle var enige i.

”Jeg kom for at lære, men da jeg stod i en situation, jeg var usikker på, fik jeg at vide af min vejleder, at jeg ikke skulle stille spørgsmål – jeg skulle bare gøre det. Det var anden uge i min praktik”.

Til forventningssamtalen, hvor også uddannelseskonsulenterne deltog, fik Layla igen at vide af vejlederen, at hun stillede for mange spørgsmål.

”Det var en forfærdelig praktik”, fortæller Layla, der alligevel holdt ud alle seks måneder, selvom FOAs fællestillidsrepræsentant tilbød at hjælpe hende med at komme væk og finde et andet sted.

”Jeg ville bevise over for mig selv, at jeg kunne færdiggøre det, og det lå også lidt implicit, at uddannelseskonsulenterne mente, at hvis jeg ikke kunne være dér, så var jeg ikke god nok”.

Motivationen forsvandt

Da praktikken var overstået, var Layla slidt, fortæller hun. Motivationen var væk, og selvom hun, inden hun begyndte på uddannelsen, havde en lang erfaring med sig som ufaglært i hjemmeplejen, fik hun præstationsangst.Men 

”skolepsykologen hjalp mig med at lægge det væk og i stedet tænke på, hvad jeg havde lært af situationen, og hvad jeg kunne tage med videre”, fortæller hun.

”Sådan kom jeg ovenpå igen, og jeg fik jo det ud af det, at jeg lærte at sige fra”.

Den læring fik hun brug for, da hun i en anden praktik igen fik at vide, at hun spurgte for meget.

Denne gang bed hun ikke tænderne sammen, men bad efter et par uger om en samtale med uddannelseskonsulenterne, da hun ønskede at skifte til en anden praktikplads.

”Uddannelseskonsulenterne gav udtryk for, at det var min attitude, det var galt med. De sagde, at hvis jeg ikke kunne samarbejde det næste sted, så måtte vores veje skilles”, fortæller Layla.

En fantastik vejleder

Sådan gik det ikke, og det bringer os frem til den gode del af historien.

”Jeg fik en fantastisk vejleder!”, udbryder Layla. ”Hun havde lyst til at have vejlederrollen og til at lære fra sig”.

”Hun lagde meget hurtigt mærke til, at jeg tit sagde undskyld og sagde, at det skulle jeg holde op med. For jeg skulle ikke undskylde, at jeg stillede spørgsmål. Så det var jo noget helt andet. Hun sagde flere gange, at det jo var hendes opgave at uddanne mig til en dag at blive hendes gode kollega”.

”Men det var også en god arbejdsplads, jeg var havnet på. Med et godt arbejdsmiljø, hvor kollegerne behandlede hinanden godt og var sunde at være sammen med. Det kan godt være, at en usund arbejdsplads giver mindre plads til det gode vejlederskab”, tilføjer hun.

Fik hjælp af FOA

Undervejs i sit turbulente forløb har Layla fået hjælp af FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant, der har bakket hende op, og som deltog i samtalen med uddannelseskonsulenterne.

”Hun sørgede for, at min side af sagen også blev hørt, så de ikke fik lov at lægge hele ansvaret for det dårlige samarbejde over på mig. Hvis ikke det havde været for hende, havde de nok haft held med at slippe af med mig”.

Endnu er Layla kun halvvejs gennem sin uddannelse, men motivationen er kommet tilbage, og hun vil ikke længere sige undskyld.

Til gengæld ved hun også, hvad hun gerne vil: ”Jeg vil helt sikkert gerne være vejleder”.

 

Layla har ønsket at være anonym, og Layla er derfor ikke hendes rigtige navn.

 

Læs også: Tre af FOA SOSUs fællestillidsrepræsentanter fortæller, hvordan de kan hjælpe elever, som er kommet i klemme.

Læs også: Oplæringsvejledernes vilkår skal kortlægges