Debatindlæg: "Hvad med velfærdens usynlige støtter?
Skal lønnen på det offentlige område fordeles ud fra, hvem der råber højest? Der er mange faggrupper, der er essentielle for hospitalernes drift, men som er så små, at de sjældent for ørenlyd i offentligheden. Neurofysiologiassistenterne er én af disse, og vi synes faktisk, at vi fortjener noget mere i løn. I en sal, hvor alle råber i munden på hinanden, er det svært at høre hende i hjørnet, der forsøger at udgyde et pip.
Af: Dorthe Husum Hansen, neurofysiologiassistent, Rigshospitalet
Jeg under sygeplejersker alt det bedste. Jeg ser dag efter dag, hvordan de knokler. Det samme kan siges om de sosu-assistent-kolleger, jeg har. Og ja, det samme kan siges om mig selv og mine fagkolleger. Forskellen er blot, at vi som neurofysiologiassistenter er helt og aldeles usynlige i den offentlige debat. Med lønstrukturkomiteens rapport, en forestående trepartsforhandling om bedre løn til offentligt ansatte og ikke mindst næste forårs overenskomstforhandlinger på det offentlige område, er debatten om løn og arbejdsvilkår for velfærdsansatte næppe gået mange danske næser forbi.
Men hvad gør man, når man som jeg er en del af en ekstremt lille og overset faggruppe, men egentlig også føler, at det ville være fair med et løft af neurofysiologiassistenternes løn? Mine kolleger og jeg befinder os i noget, man af mangel på bedre ord kan betegne som et ”kulissejob”. For mange danskere er vi usynlige, og jeg tvivler på, at bare én af Christiansborgs 179 folkevalgte nogensinde har sagt ordet ”neurofysiologiassistent”. Det gør dog ikke vores job mindre vigtigt. For selvom vi kun er små 100 neurofysiologiassistenter i Danmark, spiller vi en vigtig rolle i forhold til diagnosticering af nerve- og muskelsygdomme. Og der er venteliste hos os, for de undersøgelser, vi foretager, spiller en stor rolle i patienternes eventuelle videre forløb.
Med en gennemsnitlig grundløn på lige under 27.000 kroner om måneden er det vel fair at sige, at vi ikke er blandt dette lands højest lønnede. Og det skal vi heller ikke være. Men vi spiller en vigtig rolle i rigtig mange patientforløb, og det alene burde egentlig retfærdiggøre et lille lønløft.
Samtidig er vi som meget lille faggruppe ekstremt følsomme for lave ansøgertal til uddannelsen, og det er derfor vigtigt hele tiden at sikre, at jobbet som neurofysiologiassistent er attraktivt for de unge. Ellers risikerer vi at ende med voldsomt lange ventelister, der går ud over patientens udredningsforløb og i sidste ende forsinker behandling/operation med ofte alvorlige følger.
Vi beder ikke om meget, og vi råber sjældent op. Men vi har et stort ønske om, at der bliver kigget vores vej, når der skal fordeles løn på det offentlige område.
Bragt i Avisen Danmark den 7. juli 2023